Ny plæne i PARKEN (opd. fredag 16.55)

F.C. København vinder af Danmarks Bedste Bane

F.C. København har "Danmarks Bedste Bane". Det er resultatet af den afstemning, som Spillerforeningen i samarbejde med Superliga-anførerne lancerede ved forårssæsonens start. Superligaanførerne har siden forårssæsonens begyndelse været med til at vurdere banerne i Superligaen for at kåre Danmarks Bedste Bane. 

Efter hver spillet udekamp har anførerne via sms givet deres helhedsvurdering af banerne på en skala fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Efter 14 runder af forårssæsonen ligger det allerede nu fast, at FC København render med titlen.

Den endelige stilling med gennemsnittet i parentes er som følger:
1. F.C. København (4,33)
2. FC Midtjylland (3,88)
3. AC Horsens (3,50)
4. SønderjyskE (3,33)
5. AGF (3,14)
6. Brøndby IF (3,00)
7. AaB (2,75)
8. OB (2,75)
9. Silkeborg IF (2,71)
10. Lyngby BK (2,67)
10. FC Nordsjælland (2,67)
12. HB Køge (2,33)

F.C. Københavns greenkeeper, Chris Hague, siger om kåringen af PARKENs fodboldbane:
- Det er fantastisk og rigtigt godt for hele klubben. Det er rart, at det arbejde, man laver, bliver værdsat og belønnet. Vi har en dedikeret og dygtig stab, som yder et fantastisk stykke arbejde. Derudover har vi stor erfaring med det her, og vi har en god forståelse for, hvad det kræver at skabe de bedste forhold og betingelser for spillerne.

I morgen vil Mads Øland overrække prisen som ”Danmarks Bedste Bane” til Chris Hague i pausen i kampen mellem F.C. København og Silkeborg IF i Parken.  

Se billedserie fra marts, hvor Chris Hague skiftede græstæppet i PARKEN