Sådan holder Fanshoppen åbent indtil nytår

Fanshoppen omstrukturerer

Vi har i det seneste år investeret betydelige ressourcer i at få løftet Fanshoppen på Øster Allé til et nyt niveau. 

Der er blevet gjort en masse ved de fysiske rammer med bidrag fra klubbens fans, der visuelt har stået for det københavnske street art-udtryk, og som via Fanpanelet har fået afgørende indflydelse på vores tøjlinje og den nye kultur, der er bygget omkring Fanshoppen som helhed. 

Fremadrettet vil vores fokus ligge på at gøre disse rammer endnu bedre og mere tilgængelige, dér hvor der er allermest behov for det. Det første tiltag er allerede realiseret i efteråret med merchandiseboden på Nedre C. Her har det været vores ønske at nå den faste kerne af københavnere, som møder op på tribunen kamp efter kamp. Her vil vi i fremtiden tilbyde unikke produkter rettet mod gæsterne af denne kulturbærende del af stadion. 

Set i lyset af vores omstruktureringer og vores fokus på Fanshoppen vil FanStore på Peter Bangs Vej ikke længere fungere som hidtil. FanStore vil udelukkende have åbent i forbindelse med ekstraordinære arrangementer eller events,som løbende vil blive annonceret på FCK.DK og vores facebookside. 

I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at gavekort og tilgodebevis udstedt i FanStore naturligvis er gældende i Fanshoppen på Øster Allé

Vi glæder os til at præsentere jer for flere nye tiltag i det kommende år, og for dem som ikke har muligheden for at tage et smut forbi Fanshoppen, er vi altid til rådighed på vores webshop www.fckfanshop.dk. 

Husk desuden, at sidste frist for at bytte dine julegaver er den 9. januar.

Godt nytår fra F.C. Københavns Fanshop.