Matmut Atlantique

Facts før Bordeaux-FCK

Danskere i Bordeaux
Niels Chr. Holmstrøm er ikke den eneste dansker, der har spillet i Bordeaux (som du kan læse om her).

Den første dansker i Bordeaux var Bent Kjær Jensen, der spillede i klubben fra 1969 til 1972. Siden Holmstrøm spillede der fra 1975-77, var Jesper Olsen og Jacob Friis Hansen (fra B1903) også i Bordeaux, og i foråret var Martin Braithwaite på lejeaftale. P.t. har klubben Lukas Lerager og Andreas Cornelius (lejeaftale).

Ståle vs. Bordeaux
I 1994 tabte Lillestrøm 0-2 hjemme og 1-3 ude, og Ståle havde trøje nr. 10 for nordmændene, som også havde den senere FCK'er André Bergdølmo på holdet. Bordeaux havde (også) en perlerække af datidens stjerner i bl.a. Zinedine Zidane, Bixente Lizarazu, Christophe Dugarry og Richard Witschge.

William Prunier
Året efter slog Bordeaux OB 4-0 i Intertoto Cup, og blandt målscorerne var Zidane samt centerforsvareren William Prunier, som vi lejede i foråret 1996.
Måske skulle vi også have lejet Zidane...

William Prunier forlader banen
Den tidligere Bordeaux-spiller i FCK-trøjen i foråret 1996


Flot Ståle-stime i Europa League
Det er Ståles 28. kamp som FCK-træner i Europa League-gruppespil (og senere kampe i turneringen). Kun fire andre trænere har stået i spidsen for et og samme hold i flere kampe: Unai Emery (39 for Sevilla), Jorge Jesus (38 for Benfica), Kirban Berdyev (32 for Rubin Kazan) og Fred Rutten (29 for PSV)

Les Marine et Blanc
Det er Girondins de Bordeaux' øgenavn og betyder "De marineblå og hvide" - klubdragtens farver. I aften spiller de dog helt i rødt.

FCK og franske hold
21.10.92: Auxerre-FCK 5-0
04.11.92: FCK-Auxerre 0-2
19.09.07: Lens-FCK 1-1
04.10.07: FCK-Lens 2-1 (efs)
23.10.08: FCK-St. Etienne 1-3
18.02.10: FCK-Marseille 1-3
25.02.10: Marseille-FCK 3-1
21.08.12: FCK-Lille 1-0
29.08.12: Lille-FCK 2-0 (efs)

Israelske dommere
Dommer: Roi Reinshreiber
Linjedommere: Danny Krasikow og Amihay Yehoshua Mozes
Mållinjedommere: Eitan Shmuelevitz og Daniel Bar Natan
4. dommer: David Elias Biton

Roi Reinshreiber
Foto: Getty Images


38-årige Roi Reinshreiber har ikke dømt os eller andre danske klubhold, men har dømt en enkelt U19-landskamp mod Wales i 2014 (hvor Robert Skov sad på bænken). Vi har én gang før haft israelsk dommer, da Liran Liany dømte vores 3-0-sejr over FC Astra Giurgui i august 2016.


Karantæner og skader
Ingen af holdene har spillere i karantæne.

Papagiannopoulos, Boilesen og Bjelland har et gult kort. Det kræver tre gule kort – eller et rødt – for at få en karantæne.

På skadelisten er Michael Lüftner og Viktor Fischer.