Mandfolkeindsats i PARKEN: 1-1

Europæisk status

F.C. København kan holde sommerferie med en placering som en flot nummer 39 på UEFA’s officielle rangliste.Klubbens flotte indsats i Europa i 2010/11 satte ny rekord og gav hele 18,34 point til ranglisten. Det betyder, at FCK ved sæsonens afslutning har 51,11 point.

Når 2011/12 fløjtes i gang vil klubben miste pointene indtjent fra 2006/07, og da det var sæsonen, hvor vi for første gang kvalificerede os til UEFA Champions League mistes en del. Der vinkes således farvel til 9,225 point.

F. C. København var endvidere stærkt medvirkende til, at Danmark opnåede 6,7 point til nationsranglisten, hvilket placerer Danmark som nummer 12 i Europa. Lige præcis den 12. plads er meget værd, da det betyder, at næste sæsons Danmarksmester vil være direkte kvalificeret til UEFA Champions League-gruppespillet i 2012/13.

I den kommende sæson træder vi ind i UEFA Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde, hvor vi som seedet hold, skal møde et mesterhold fra en af de mindre fodboldnationer. Det kan eksempelvis blive den svenske eller den finske mester.  Overkommer FCK denne hurdle, er vi klar til Play Off-runden, hvor vi også vil være seedet. Her kan det blive et gensyn med den norske mester Rosenborg BK eller måske en revanche mod Apoel fra Cypern.

Klarer klubben begge indledende runder, vil vi ende i tredje lag i UEFA Champions League-gruppespillet