Endnu en kamp om midten venter

Sæsonen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og der resterer tre kampe inden morgendagens hjemmekamp mod Glostrup.

 

Af Jessica Schrøder

 

En midtersæson for mange

Det ligger nu fast, at FCK2 blot spiller for en god plads i midten af tabellen i 2. division Øst. Med maksimal pointhøst vil en 5. plads kunne komme i hus, men alle midterhold ligger så tæt, at en plads – dog på den rigtige side af - nedrykningsstregen, også fortsat kan blive aktuel.

 

Kun 12 points adskiller ligaens p.t. 14. og 15. plads fra ligaens 6. plads. Nedrykningskampen er langt fra afgjort og modstanderen fra torsdagens aftenopgør; Vanløse kæmper en brav kamp med Skovlunde IF for overlevelse i divisionen.

 

Netop Vanløse havde held med at sende Løverne hjem med et af de ærgerlige pointtab, da holdene torsdag aften spillede 2-2. Begge Vanløses mål blev scoret efter dødbolde og træner Jan Michaelsen har flere gange ønsket større parathed og kynisme hos spillerne. Dette har med sikkerhed været et samtaleemne til træningen op til morgendagens kamp og det bliver spændende, at følge om tropperne igen formår at lukke af nede bagtil.

 

2 år siden Glostrup sejrede

Hvis vi tager et hurtigt kig på statistikken, garanterer tallene, at de fremmødte får mål at lune sig på. Begge hold lukker nemlig i snit 1,5 mål ind pr. kamp og scorer tilsvarende minimum ét enkelt.

 

Af de 7 indbyrdes opgør de to klubber har haft gennem de seneste 4 år i 2. division, har FCK2 kun formået, at trække sig sejrrigt ud én enkelt gang. Glostrup har taget de tre points en enkelt gang mere og de resterende 4 kampe er endt med en pointdeling. Så som både tabel og statistik klart indikerer, vil kampen i morgen unægtelig blive en meget jævnbyrdig kamp.

 

Værd er det dog at bemærke, at Glostrup ikke har sejret over Byens Hold i de seneste to år.

 

Følg med når dommer Thomas Dahl Strandberg fløjter kampen i gang på Frederiksberg Idrætspark i morgen kl. 10:30 og se, om de yngre løver formår at tage maksimum point i de sidste kampe i sæsonen.

 

Husk at Guld- og sæsonkortholdere samt medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen. Det gælder også ungdomsmedlemmer i KB og B1903. Voksenbilletter koster 50,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-