Elsk din næste, Sørine

På opfordring fra mange fans, publicerer vi herunder Flemming Østergaards svar til Sørine Gotfredsens artikel i Ekstra Bladet i sidste uge.


Elsk din næste, Sørine

Der skal efterhånden en del til, før jeg får søndagskrydderen i den gale hals på grund af pressens fantasifulde beskrivelser af forholdene i F.C. København, men jeg blev nu alligevel forbavset over ondskabsfuldheden i sidste uges udgave af INFIGHT i sportsbladet.

Den i den grad tidligere sportsjournalist og nuværende stud. theol., Sørine Gotfredsen, luftede en række fordomme omkring F.C. København, klubbens spillere og undertegnede. Ifølge alvidende Gotfredsen "kan man ikke elske FCK", og "man håber igen, at FCK vil tabe" i forårets slutspurt i SAS-ligaen.

Nu ved jeg jo ikke præcist, hvem Gotfredsen mener med "man", men jeg har en stærk mistanke om, at hun mener sig selv. Det er sådan set ok, at Sørine Gotfredsen ikke bryder sig om F.C. København eller mig for den sags skyld, men det må siges at være problematisk, at hun søger alibi for sine personlige antipatier under et "man".

Derfor havde jeg tænkt mig at spørge Sørine Gotfredsen - sådan mand til "man" - hvad hun egentlig bilder sig ind, når hun påstår, at ledere og spillere i F.C. København ikke holder af klubben ? Hvornår var hun sidst inde i hovedet på eksempelvis vor anfører Peter Nielsen ?

Samtidig ville jeg gerne høre mere om, hvilken research, der førte hende til konklusionen om, at FCK-spillerne "hænger ud på den mondæne PARK Café i København og ikke længere i klubbens egne lokaler efter træning".

Og så ville jeg måske også lige have tilladt mig at spørge, hvordan Gotfredsen kan vide, at jeg "sætter rationalitet over spontan indlevelse" fordi jeg tillader mig at skabe en vis ro omkring klubben i en resultatmæssig svær tid? Jeg ved, at hun ikke har gjort sig ulejligheden at afprøve påstanden direkte med mig.

Afslutningsvis ville jeg spørge, hvorfor ansættelsen af Kim Vilfort og Faxe i Brøndby er udtryk for en mere rød tråd i klubarbejdet end ansættelsen af Carsten V. Jensen, Lars Højer og Michael Mio Nielsen i F.C. København ?

Men så slog det mig, at Gotfredsen såmænd nok var blevet fanget mellem på den ene side nødvendigheden af at supplere uddannelsesstøtten som freelancer og på den anden side den kendsgerning, at de selvfede sportssider i Aktuelt og Dagen desværre ikke er mere.

Det var ellers tider, da "man" kunne sidde og være "man" og derved anlægge en slags intellektuel distance til sportsstoffet. Desværre var der for få, der gad dyrke genren, og endnu færre, der købte aviserne, så nu har Gotfredsen fundet nye og mere kontante kunder i formiddagspressen, der dog til gengæld for mammon vil have holdninger og klart definerede fjendebilleder. Det leverer Gotfredsen så, mens hun forgæves forsøger at bevare lidt selvrespekt under flyverskjulet "man".

I F.C. København kan vi sagtens føle sympati for, at ulykkelige omstændigheder kan tvinge en kvinde til at spinde en dårligt researchet smædehistorie, men vi har så meget desto vanskeligere ved at forstå Ekstra Bladets interne kvalitetskontrol.

Hvorfor stillede Ekstra Bladets kronikredaktør ikke Sørine Gotfredsen følgende enkle, men relevante spørgsmål, da hun afleverede sin historie: Hvordan kan vi have en helsideskronik om, at det er umuligt at elske F.C. København, når over 20.000 mennesker hver 14. dag vandrer til PARKEN for at støtte Byens Hold ? Så at sige på trods af resultaterne...

Er det Sørine Gotfredsen eller de københavnske fodboldtilhængere, der ved, hvad der rører sig mellem ørerne og i brystkassen hos sidstnævnte ?

Det er ikke utænkeligt, at Sørine Gotfredsen på et tidspunkt i fremtiden vil indtage en prædikestol i den danske statsfinansierede folkekirke. Danskere med hang til tolerance kan så småt begynde at frygte, hvem "man" til den tid vælger ikke at kunne elske...