
FCK.DK
Eksklusivt event for sæsonkortholdere: F.C. København INSIDE
15/01 2015 09:58
Igen i år blænder vi op for det eksklusive fanarrangement for sæsonkortholdere, F.C. København INSIDE, som er en enestående mulighed for at komme med helt ind i maskinrummet og tankerne bag de sportslige og administrative beslutninger, som bliver truffet i F.C. København. Et af højdepunkterne er nemlig den spørgetime med administrerende direktør, Anders Hørsholt, manager, Ståle Solbakken, samt teknisk direktør, Johan Lange. Her kan alle deltagere få mulighed for at få besvaret de spørgsmål, som måtte presse sig på.
Det bliver også ved F.C. København INSIDE, at vores nye 3. trøje vil se dagens lys for offentligheden for første gang. Og som det var tilfældet sidste år, vil det blive muligt for deltagerne at få fingrene i trøjen som de første til introduktionspris.
Der vil desuden være mulighed for at få dystet sig til en fornyelse af sæsonkortet i vores store FCK-quiz. Men vi starter aftenen med at få lidt at drikke og spise – alt sammen naturligvis på klubbens regning.
Der er et begrænset antal billetter til arrangementet. Og din billet kan hentes fra tirsdag den 20. januar fra klokken 13.
Nærmere info vedrørende billetsalg udsendes mandag den 19. januar på FCK.DK samt i det nyhedsbrev, som alle sæsonkortholdere vil få tilsendt. Billetten hentes i øvrigt via nyhedsbrevet efter først til mølle-princippet. Et sæsonkort giver én plads til arrangementet. Så det er med at være hurtig.
Vi håber på en god opbakning til arrangementet. Vi glæder os til at se jer den 20. februar.
Se FCK TV's indslag fra sidste års F.C. København INSIDE: