FCK INSIDE tilbage

Nu kan du igen få et unikt indblik i F.C. København og muligheden for at møde nogle af klubbens nøglepersoner, når vi d. 27. januar afholder FCK INSIDE i samarbejde med Unibet og Carlsberg.

Arrangementet bliver denne gang med et meget begrænset antal fans, der kan være fysisk tilstede i Parken, mens alle øvrige sæsonkortholdere og abonnenter vil modtage et link, så de kan følge med hjemmefra live. Linket bliver sendt til den mail, du har tilknyttet din profil på dagen.

Programmet er stadig under udformning, og vil blive offentliggjort senere hen, men det bliver som vanligt en række af de centrale figurer i klubben, som vil fortælle om både den sportslige og kommercielle side af klubben. Vi starter kl. 18 og forventer at sige tak for i aften omkring 20.30.

Ønsker du en af de eksklusive pladser i Parken, så hold øje med din mail, hvor vi vil kontakte dig direkte med mulighed for opskrivning.

Vi glæder os meget!