Fans i Parken

Det store madoverblik

I eftermiddag handler det først og fremmest om at få tre point mod AaB, men i vinterpausen har vi også brugt kræfter på den del af klubbens strategi, som handler om at øge den samlede tilskueroplevelse i Parken med en række nye muligheder for mad og drikke.

Vi har løbende orienteret om de nye tiltag, og her samler vi overblikket over mulighederne på de forskellige tribuner.

A-tribunen
På A-tribunen har vi Parkens faste boder, hvor du blandt andet kan få frisksmurte sandwich og andre lækkerier

Sektion 12
Der er en række nye muligheder på Sektion 12 fra forårets start:

  • På Øvre Sektion 12 er Wokshop rykket ind med deres egen bod, hvor du kan få lækker thaimad. Det kan du læse mere om her.
  • På Nedre Sektion 12 er der nu også er en Killer Kebab bod, hvor du kan få en kvalitetskebab. Læs mere her.
  • Gasoline Grill er også rykket ind på Sektionen, hvor de sælger verdens måske bedste stadion burger fra deres sælgere, der går rundt på tribunen. Læs mere her.

C-tribunen
På Nedre C er GORMS blandt de nye muligheder med deres pizzaklappere, som kan købes i deres bod, hvor du også kan få special øl og premade cocktails. Du kan læse mere om GORMS her.

Familietribunen
På Familietribunen er der fortsat masser af muligheder for mad og drikke til alle aldre. Blandt de nye muligheder på tribunen er Gasoline Grill, der fra forårets start har deres sælgere på tribunen med lækre burgere.

Parkens faste boder
Helt generelt er der kommet et nyt og bedre udvalg i Parkens faste boder.

Ud over at opgradere vores madsortiment har vi også lagt mange kræfter i at efteruddanne vores personale i boderne. Heldigvis kommer der rigtig mange tilskuere i morgen, men presset på faciliteterne er naturligvis større, jo flere der kommer. Derfor håber vi på forståelse og tålmodighed, hvis alt ikke "spiller" 100 % fra dag 1 med de mange nye tiltag.

Uden for Parken

  • Fan Village på området foran C-tribunen er åben fra kl. 13-16.
  • Sportsbaren "Bar" på hjørnet af B- og C-tribunen er søndag åben fra kl. 12-24.
  • Gasoline Grill på hjørnet af C- og D-tribunen åbner søndag kl. 11.

Kom i god tid
Vi ser vi meget frem til at byde jer velkommen til en forbedret totaloplevelse i Parken - og vi opfordrer til at komme i god tid, så der ikke opstår køer i den sidste tid op til kickoff.

>> Se åbningstider m.m. i Tilskuerinformation