Vind billetter til Derby

Derby nummer 100

Når vi går på banen søndag den 5. November kl. 12 mod Brøndby er det samtidig vores officielle Derby nummer 100. De første 99 opgør har budt på legendariske opgør om mesterskaber, pokaler og ære. Og uanset hvor vi eller vores modstander har ligget i tabellen, har der så godt som altid været intensitet, tænding og spænding på opgøret, som ingen af holdene har lyst til at tabe.

Af de foregående 99 Derbys har vi vundet næsten halvdelen. 46 sejre er det blevet til og 23 uafgjorte.

Vi markerer den runde milepæl ved at se lidt tilbage på de største minder og fortæller nogle helt særlige Derby-historier på vores Derby 100-sektion. Her vil du i dagene op til kampen finde konkurrencer og fordybe dig lidt i det største danske fodboldopgørs fantastiske historie.

>> Køb din billet til kampen her.

F.C. Københavns officielle Derby nummer 100 - sådan har vi opgjort kampene

Søndag den 5. november, kl 12 spiller vi vores officielle Derby nummer 100 mod Brøndby. I vores opgørelse over de officielle kampe har vi sammentalt møderne i den hjemlige liga, pokalturneringen samt Royal League, som har udgjort de reelle betydningsfulde kampe.