Den forkerte vinder

Mestrene satte sig hurtigt på kampen
Der var sol og blå himmel over den godt fyldte Blue Water Arena, hvor dommer Thomas Vejlgaard måtte udsætte kick off nogle minutter for at linierne kunne blive fejet fri for blå konfetti. Hos Esbjerg havde doktoren – og måske også spin-doktoren – haft travlt og i sidste øjeblik fået en række af de skadede og tvivlsomme spillere klar, mens gæsterne, set i forhold til søndagens kamp i Odense, havde Oscar Wendt med i stedet for Niclas Jensen og Junior i angrebet i stedet for Allbäck.

Mestrene viste fra starten, at de også havde tænkt sig at spille fodbold 1. maj og fulgte søndagens gode præstation i Odense op med at arbejde hårdt og målrettet fra første fløjt. Efter få minutter blev det illustreret af Sionko, der fremtvang to hjørnespark – et i hver ende! Først et københavnsk, som Wendt tog sig af, og på den følgende Esbjerg-kontra var tjekken nede som venstre back og skærme af til Esbjerg-hjørne.

Silberbauer stod for den første FCK-afslutning efter en halv snes minutter, men over mål, og kort efter blev Sionko kantet af Derveld, da han fik en god pasning i feltet af Junior, men Vejlgaards fløjte var tavs.

Esbjerg så ikke meget til bolden og pakkede sig nede i og foran eget felt og overlod initiativet til gæsterne, som også viste meget større interesse for bolden. Den første store chance kom midt i halvlegen, da Grønkjær snød Derveld, strøg til baglinien og fandt Pospech, hvis skud blev blokeret og sprang over til Hutch – men i god position afsluttede canadieren upræcist ved siden af mål.

Chancerne kom i en lind strøm
Omkring den halve time var det Junior, der var tæt på, da Laursen fik vippet et Kvist-indkast videre ind til brasilianeren, men en forsvarer fik lige afværget til hjørne. Kort efter kastede Kvist igen langt, og denne gang var Junior i oplæggerens rolle, da han lagde den godt tilbage til Silberbauer, der havde plads til at tage et par træk, inden han fyrede af – men lige på Winde, der med en flot refleks slog den over overliggeren.

Trods massiv københavnsk overtag og en strive kvalificerede chancer, så endte de første 45 minutter målløst, hvor 0-2 nok havde været et mere retvisende billede af forløbet. 

Efter pausen fortsatte mestrene hvor de slap, og Kvist havde et fint forsøg fra distancen efter et par minutters spil. På en sjælden Esbjerg-dødbold var Fredrik Björck dog tæt på at snitte et indlæg ind, men den strøg lige forbi.

Zanka fik hul på bylden
Efter et kvarters tid blev Allbäck sendt på banen i stedet for Kvist, og Grønkjær gik ned på kanten og Hutch ind centralt. Det øgede kun presset på hjemmeholdet, at den kreative 10’er kom ud og udfordre Frank Hansen på back-pladsen. Og i det 67. minut gav presset omsider bonus, da et Sionko-hjørne fra venstre passerede gennem hele målfeltet til Zanka, der smart var løbet fri og kunne heade bolden ind fra nært hold.

Efter tre kampe uden scoringer var det naturligvis en forløsning, men en Esbjerg-kvittering ville stadig sende dem videre til finalen, så der skulle endnu en københavnsk scoring til. Spillerne viste fortsat stor vilje og energi, og det var tæt på et kvarter før tid, da Sionko førte an i en tre-mod-tre-kontra, men han sendte sin afslutning lige over mål. Minutter senere var det Grønkjærs tur, mens hans forsøg blev rettet af og endte i nettaget. På det efterfølgende hjørne burde kampen være definitivt afgjort, da bolden dumpede ned til Junior i det lille felt, og han afsluttede da også resolut, men desværre lige på Lars Winde.

Mestrene fortsatte ufortrødent trykket mod Esbjerg-målet resten af den ordinære spilletid, men trods gode skudmuligheder til Hutch og Sionko, var det alligevel Esbjerg, der var ved at snyde sig til sidste stik, da Martin Vingaard headede tæt forbi den ene stolpe med få sekunder igen af Vejlgaards tillægstid.

Dramatisk forlængning, hvor uretfærdigheden sejrede
0-1 betød forlængning, og her begyndte trætheden måske at melde sig en smule, men kampbilledet var stadig det samme med københavnerne som de klart dominerende, mens Esbjerg lurede på kontrachancerne. Man sad med tilbageholdt åndedræt, da Grønkjær faldt om og vred sig af smerte i feltet, men netop da både båren og Antonsson var på vej på banen meldte han sig heldigvis klar til at kunne fortsætte.

Og så slog Esbjerg pludselig til... et indlæg fra indskiftede Zimling blev godt tæmmet af Jesper Bech i feltet, og han vred sig fri af Pospech og sparkede bolden hårdt ind ved nærmeste stolpe uden chance for Jesper Christiansen. En bitter pille at sluge for gæsterne, men med reglen om udebanemål i baghånden ville en enkelt scoring være nok til avancement.

Chancer var der stadig nok af i de sidste 15 minutter – Sionko skød i god position lige på Winde, og Allbäck headede lige over mål fra kanten af det lille felt på et godt Pospech-indlæg. Og med seks minutter igen gav arbejdsraseriet bonus, da Grønkjær diskede op med sin specialitet – et hurtigt ryk ind fra kanten, forbi et par mand i feltet til han kunne se hullet, og så hvislede kuglen over græsset, snittede en Esbjerg-fod og fandt vej til netmaskerne til ny og høj-fortjent københavnsk føring.

Men, men, men... fodbolden viste sit mest grumme og uretfærdige ansigt, da Esbjerg i allersidste minut fik tilkæmpet sig et hjørnespark. I det tætpakkede felt nåede Jesper Lange højest og dirigerede med hovedet bolden i kassen til vestjysk jubel og københavnsk fortvivelse. Hvad er der mere at sige... skal man modstræbende trække klicheskuffen ud og lede efter den med "Sådan er fodbold"? Nej, vi lukker bare her og tillader skuffelsen at råde en stund endnu, inden vi skal op på hesten igen i Randers.