Delaney nomineret til Årets Spiller

Delaney nomineret til Årets Spiller

F.C. Københavns anfører, Thomas Delaney, er i dag blevet nomineret til titlen som Årets Spiller for 2015 i Danmark. De øvrige nominerede er Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær. 

I begrundelsen for nomineringen hedder det: 

"Thomas er trods sine blot 24 år anfører i FCK og blev i sæsonen 2014-15 valgt til årets spiller. Hans store betydning for holdet ligger i både spilkompetencer og lederegenskaber. Som central midtbanespiller agerer han med kløgt og sikrer balancen i spillet. At han vil vinde kampe kan fornemmes helt op på bagerste række. I forbindelse med standardsituationer har han også vist sine kompetencer i luftdueller. Thomas fik i den sidste playoffkamp mod Sverige en plads i startopstillingen. Her spillede han en lovende første halvleg, men måtte udgå med en skade i pausen. Men afgjort en præstation, der lover godt for 2016.” 

Thomas Delaney, der søndag mod AGF spillede sin kamp nummer 200 for FCK, er også nomineret til titlen som Årets Superliga-spiller.