De bedste løver vandt

De bedste løver vandt

Så oprandt dagen endelig, hvor Byens Hold kunne skrive endnu et lille stykke fodboldhistorie ved som den første danske klub nogensinde at have spillet sig frem til 1/8-finalerne i UEFA Champions League. Men lad det være sagt med det samme – der skal et lille mirakel til, hvis ikke det europæiske eventyr slutter om 3 uger. De forsvarende engelske mestre og pokalvindere fra Chelsea var ganske enkelt for stærke på dagen og sejrede sikkert og fortjent med 2-0.

Der har været talt og skrevet meget om London-holdets gevaldige formdyk siden november, men det var ikke til at se denne aften, hvor de viste høj klasse over hele linien. Og de var ikke kommet til København for at forsvare sig, men for at angribe, og det forsøgte de lige fra første minut, hvor Malouda flugtede et Torres-anlæg forbi mål.

Efter 8 minutter var Torres på færde igen, da han opsnappede et kikset skud fra Ramires, men Wiland kom stærkt ud og parerede, da han trykkede af. Det blev efterfulgt af en hurtig FCK-kontra hvor den meget veloplagte var ved at spille Santin fri til skud, men tacklingerne faldt hurtigt og effektivt fra Terry & co.

Efter et lille kvarters spil kom hjemmeholdet frem til den første egentlige skudchance i feltet, da Bolaños med en fiks hælaflevering spillede Pospech, som strøg ind i feltet og fyrede af, men Terry stod i vejen, og det gjorde han også, da Claudemir forsøgte sig på returbolden. Men en udmærket aktion, der viste at man godt kunne spille sig frem til noget, hvis blot pasningerne sad som de skulle.

Meget ændrede sig imidlertid i det 17. minut, da gæsterne bragte sig foran på en flot solo-scoring af Anelka, der profiterede af en upræcis Grønkjær-aflevering tilbage på egen halvdel. Franskmanden snuppede bolden, strøg af sted ned i feltet, til højre om Antonsson og hamrede den mellem Antonssons ben og fladt over i det lange hjørne uden chance for Wiland.

Kort efter lignede det en fejlkendelse, da N’Doye ikke fik frispark, da han blev bremset af Terry midt på Chelseas halvdel, efter Kvist havde tacklet bolden fra Lampard og sendt senegaleseren af sted. Men generelt havde frontløberne det meget svært mod det bundsolide engelske forsvar, der ikke gav noget som helst væk.

Så var det straks sværere i den anden ende, når Torres og Anelka satte fart, og midt i halvlegen var den spanske milliondreng tæt på at overliste Wiland, efter han havde sat Zanka af, men igen var den svenske klassekeeper godt ude og blokere.

Københavnerne havde såmænd mange gode ideer i det offensive spil, men alt for ofte manglede præcisionen i de afgørende momenter, og derfor blev man aldrig for alvor farlige nede foran Petr Cech. To måneders kamppause fornægter sig ikke, og så var man altså bare oppe mod nogle af de tunge drenge i klassen!

Frem mod den halve time fortsatte Chelsea sin dominans og formåede næsten hver gang at komme til afslutninger på deres angreb. De sidste 10-15 minutter af halvlegen kom hjemmeholdet lidt bedre med igen, men stadig uden at være skarpe nok. Bolanos lavede mange gode detaljer, og frontløberne arbejdede også hårdt fra sagen, men venstrekanten med Wendt og Grønkjær havde ikke en af sine bedste dage.

Det hjalp lidt da Vingaard kom ind i pausen i stedet for Santin, så Grønkjær kom på top sammen med N’Doye, og allerede efter 20 sekunder fik Vingaard sendt en flad afslutning af sted, som dog ikke voldte Cech de store problemer nede ved den ene stolpe. Men et initiativ, man havde savnet før pausen, og det fyrede op under fansene.

Seks minutter efter pausen fik Vingaard en ganske god mulighed, da han lidt uden for feltet opsnappede en tilfældig bold, mens Cech var næsten helt ude ved straffesparkspletten, men han kiksede desværre sit lob, så det blot endte i den tjekkiske keepers handsker. Men der blev hurtigt sat en stopper for den optimisme, der bredte sig på de fuldsatte lægter, for et par minutter efter øgede Anelka til 2-0 efter en superflot stikning i feltet af Lampard, der spillede franskmanden fri i mellemrummet mellem Antonsson og Wendt, og iskoldt sparkede han igen bolden fladt forbi Wiland.

Efter knap en time kunne Torres endda let have øget til 3-0 efter han havde snydt Antonsson og Wendt, men igen hev Wiland en feberredning frem i sidste øjeblik. Løverne skal roses for, at de aldrig gav op, men blev ved med at prøve at komme frem til de chancer, der måske kunne give en reducering og dermed muligheden for at udligne. Og mange troede at muligheden opstod efter 68 minutter, da N’Doye spillede Grønkjær fri i feltet og Ivanovic tilsyneladende tog benene på ham, men der var ikke straffe, da han blot gled i duellen.

Tyve minutter før tid måtte Pospech vinke farvel til en optræden på Stamford Bridge, da han indkasserede en advarsel for tilsyneladende at fælde Torres lige uden for feltet. Det lignede dog et hændeligt sammenstød, men der var ingen kære mor, og da han havde to på kontoen i forvejen, falder karantænehammeren ubønhørligt.

Et kvarter før tid var Torres igen tæt på at komme på scoringstavlen, men Oscar Wendt nåede at afværge lige foran målstregen, og minuttet senere blev den svenske back afløst af sin landsmand Pierre Bengtsson, som dermed fik sin officielle debut i FCK-trøjen. Han nåede også frem og slå et par udmærkede indlæg i de sidste 10-15 minutter, hvor hjemmeholdet var rigtig godt med i kampen, men selvfølgelig også på den baggrund at de rutinerede englænderne var gået lidt ned i tempo og bare koncentrerede sig om at holde føringen og spare på kræfterne.

Det lykkedes, selv om bl.a. Claudemir og N’Doye fik sendt et par afslutninger af sted inden for målrammen, men generelt blev Petr Cech ikke sat på overarbejde, og ingen kan indvende noget med sejrscifrene på 2-0.

Det var jo ikke dét udgangspunkt, man havde ønsket sig før returkampen i London, men det er de barske realiteter, og til den tid vil københavnerne have et par Superliga-kampe i benene og dermed være lidt mere oppe i de omdrejninger, der kun kommer ved at spille regelmæssige turneringskampe på så højt niveau som mulig. Det gør Chelsea, og på den baggrund behøver løverne ikke hænge med hovederne – der var meget vilje og gejst i indsatsen i dag, men flere ramte bare ikke det meget høje niveau, der kræves for at matche modstandere på det her niveau.