Danni og Albrechtsen forlænger med F.C. København

Danni og Albrechtsen forlænger med F.C. København

De to 18-årige talenter, Danni Jensen og Jacob Albrechtsen (der i øvrigt er lillebror til tidligere FCK’er, Martin Albrechtsen), har forlænget deres kontrakter med F.C. København med henholdsvis tre og to år, således at Danni Jensens kontrakt nu udløber den 30.6.2011 og Albrechtsens den 30.6.2010.

 

Begge spillere var med på F.C. Københavns træningslejr i La Manga i vinters, og har vist løbende udvikling, hvilket naturligt nok har været medvirkende til de nye aftaler.

 

- Såvel Danni som Jacob har overbevist os om, at de er værd at satse på i fremtiden. Vi har høje forventninger til de to spilleres fremtidige udvikling som fodboldspillere, og glæder os til at fortsætte arbejdet med dem, siger Carsten V. Jensen.