Danmark til EURO 2020 i Telia Parken

Siden september 2014 har det stået klart, at Telia Parken danner rammen om tre gruppekampe og en 1/8-finale til EURO 2020, når Danmark for første gang bliver medarrangør af en stor slutrunde i herrefodbold.

De praktiske forberedelser til det store arrangement har længe været i gang, og på det sportslige område var det naturligvis et ønskescenarie, at Danmark kvalificerede sig til slutrunden.

F.C. København ønsker DBU og alle på og omkring herrelandsholdet et stort tillykke med kvalifikationen!

Billetter
Der har været enorm interesse for billetter til de fire kampe i Telia Parken, men der er stadig muligheder - læs mere på dbu.dk.

 

FAKTABOKS: EURO 2020 I TELIA PARKEN

De tre gruppekampe i Telia Parken spilles

  • Lørdag 13. juni 2020
  • Torsdag 18. juni 2020
  • Mandag 22. juni 2020

Mindst to bliver med Danmark, men det er endnu ikke afgjort hvornår og mod hvem.

Det ligger fast, at Danmark kommer i gruppe med Rusland, der også er med-arrangør af EURO 2020. Derfor trækker UEFA lod om, hvorvidt Danmark og Rusland skal mødes i København eller i Skt. Petersborg.

De øvrige gruppemodstandere og kampdatoerne findes ved UEFA-lodtrækningen lørdag den 30. november.

Desuden ligger det fast, at hvis Danmark kommer i 1/8-finalen, skal den kamp ikke spilles i Telia Parken


>> Læs mere på copenhageneuro2020.dk