Costa del Regn

Fredag aftens stormvejr, med kraftig vind og regn, betød aflysning af lørdagens kamp mod FC Basel, men alt tegner til at kampen bliver spillet i morgen, søndag.

 

Efter en noget nær perfekt start på klubbens træningslejr i La Manga, med gode baner og godt fodboldvejr (ikke for varmt eller for koldt!), var det skuffende for alle at lørdagens kamp måtte aflyses. Nogle af spillerne valgte at lave lidt ekstra træning i La Mangas flotte fitnesscenter, mens andre tog et par ekstra timer fri, på deres værelser.

 

Sundhedssektoren rapporterer at der ikke er nogle nye skader, og selvom André Bergdølmo ikke træner med resten af holdet, er der klar fremgang at spore, og han er positiv i forhold til et snarligt comeback på banen.

 

Hans norske kollega, Brede Hangeland, havde sat næsen op efter at spille kamp lørdag:

 

- Banerne her er helt i top. Det er derfor lidt frustrende at vi ikke kan spille i dag… men hvis vejret fortsætter som det er nu og det ikke regner mere i dag, så er jeg sikker på at vi kan spille i morgen, og det glæder jeg mig til.

 

Flemming Østergaard var også skuffet over ikke at se træningskampen, efter en hektisk, forsinket rejse fra København. Til gengæld blev han en populær mand, da han kom til byen med bl.a. en poser fuld af de nyeste danske, svenske og norske aviser, der hurtig bliver ”slugt” af spillerne.

 

Fysisk træner Anders Storskov, har planer om en hård træning i morgen, hvis kampen bliver aflyst igen, men en regnfri nat burde være nok til at sikre at kampen spilles i morgen, formentlig kl.15.30.

 

 

 


Lørdag kl.16.00 og regnen er stoppet, men det blæser en spansk pelikan...

 

 

 


Vinden har godt fat i det sydspanske...

 

 

 


Dan Thomassen, Brede, Linderoth og Berglund cykler og løber...

 

 

 


Brede Hangeland løfter vægte i ly for blæsevejret...

 

 

 


Bagefter er det tid til en forfriskning...

 

 

 


Mads Laudrup læser om sig selv og sin bror i Tipsbladet...