Viktor Claesson er anfører mod Manchester City

Claesson - syvende svenske FCK-anfører

Viktor Claesson bliver i aften FCK-spiller nr. 55, der er anfører fra kampens start.

Vores seneste anfører-debutant var David Khocholava i hjemmekampen mod Slovan Bratislava den 9. december 2021.

Zeca, Delaney og Peter Nielsen
Carlos Zeca er den, der flest gange er gået på banen med anførerbindet om armen - 146 gange til og med søndagens AGF-kamp, der endte så trist for hans vedkommende.

Efter Zeca kommer Delaney med 110 kampe og Peter Nielsen med 99.

Syvende svensker
Viktor Claesson er den syvende svensker med FCK-anførerbindet.

Tobias Linderoth bar det 85 gange, da han var fast anfører fra 2005-07, og som viceanfører efter langtidsskadede Zanka bar Johan Wiland det 30 gange i 2011-12.

Desuden var Marcus Allbäck, Pelle Nilsson, Mikael Antonsson og Erik Johansson anførere i få kampe.

(Tallene gælder kun spillere, der var anfører fra kampens start - vi har ikke registreret overdragelser af anførerbindet i tilfælde af udskiftninger i løbet af kampene)