Citater efter 0-0 mod FC Nordsjælland

Mathias ’Zanka’ Jørgensen
 - Når man spiller på Superligaens dårligste bane og får en mand udvist efter 30 minutter, så siger det næsten sig selv, at det bliver svært. Men vi holder dem fra chancer, skaber selv nogle, og det er os der er tættest på sejren. Defensivt meget tilfreds, for vi var solide. 

Danny Amankwaa 
 - Efter en god start på kampen får vi så det røde kort, og herfra var det svært. Men defensiven stod godt, og samtidig fik vi selv skabt en række chancer – som kunne have givet os sejren, men desværre fik vi ikke sendt bolden i mål. 

Pierre Bengtsson 
 - Det er altid svært at være 10 mod 11 så længe. Men jeg synes vi gør det godt, og får da også selv skabt en del chancer. Ærgerligt vi ikke fik de tre point, men i det mindste holdt vi nullet og fik det ene point. 

Thomas Delaney 
 - Kampens udvikling taget i betragtning, så er det godt nok. Vi leverer en flot holdpræstation, og har samtidig individualisterne til at skabe kampen – på trods af at vi var en mand i undertal. Men jeg er selvfølgelig skuffet over, at vi ikke fik alle tre point. 

Andreas Cornelius 
 - Jeg er tilfreds med vores præstation. 10 mod 11 i lang tid, og vi forsvarer os rigtig godt. Vi var i hvert fald det bedste hold på banen, og det er vi tilfredse med. Vi kom herop efter de tre point, desværre gjorde det røde kort det noget sværere at få alle pointene med hjem.