Brug for point i 2. Division Øst

Søndag formiddag er der 2. divisionsbold på Frederiksberg, når FCK/KB tager imod Greve i østkredsen. Det er to hold fra hver deres ende af tabellen, der tørner sammen  i Frederiksberg Idrætspark, og hjemmeholdet ligger p.t. faktisk under nedrykningsstregen, men kan med en sejr i søndagens kamp komme lidt op i tabellen.

 

Benny Galls tropper har haft stolpe ud i de seneste kampe, hvor lige kampe er vippet til modstandernes fordel. Greve blev i midtugen slået ud af DBU’s landspokalturnering, så gæsterne søger helt sikkert oprejsning mod et FCK/KB-hold, der stadig mangler at vise sit potentiale.

 

Der er kick-off i Frederiksberg Idrætspark klokken 10:30.
 

 

Husk:

  • Guld-, sæsonkortholdere og medlemmer af FCKFC har gratis adgang til kampen
  • Ungdomsmedlemmer i KB og B1903 har gratis adgang
  • Voksenbilletter koster 40,- og børn/pensionister kommer ind for 20,-.

 

>>> Læs mere om reserveholdet her!