FCK fans i Trabzon

Billetter til udekampen i Dortmund

Vi har nu fået 4.200 billetter fra Dortmund til udekampen på tirsdag den 6. september, kl. 18.45, så vi forventer, at der er nok til alle interesserede.

Tidsplan
Vi giver dog en dags forkøbsret til sæsonkortholdere og abonnenter, inden billetterne kommer i åbent salg:

  • Fra onsdag kl. 10.00 til og med kl. 18.00: Forkøbsret for sæsonkortholdere og abonnenter
  • Fra torsdag kl. 10.00 til og med søndag kl. 16.00: Åbent salg for alle

Sæsonkortholdere og abonnenter kan alle dage også købe til andre sæsonkortholdere og abonnenter. Og fra torsdag også til andre.

Kun salg via Fanshoppen
Vi sælger kun billetter fra Fanshoppen på Øster Allé, da det er trykte billetter.

Vi har pladser i to forskellige afsnit på BVB Stadion, et stående nedre afsnit og et øvre siddende afsnit.

Vi sælger billetter til vores nedre ståafsnit først – og hvis det bliver fyldt, sælger vi også til øverste afsnit.

Priser

  • Billetter til nedre afsnit koster 150 kr.
  • Billetter til øvre afsnit (hvis de kommer i salg) varierer mellem 280 kr. og 420 kr.


Husk FCK AWAY-kort
Husk at du skal kunne fremvise gyldigt FCK AWAY-kort for at komme ind på vores udeafsnit.