FCK-fans i Telia Parken

Billet-lodtrækning til FCK-FCM

Næste søndag den 28. juni, kl. 20.00 tager vi imod FC Midtjylland i Telia Parken, og vi forventer indtil videre, at vi stadig højst må være 500 på stadion alt inklusive.

Denne gang har vi lidt bedre tid og sætter allerede nu gang i samme billetprocedure som til AaB-kampen, dvs lodtrækning blandt sæsonkortholdere og abonnenter om mindst 40 pladser. Alle har fået mail om det i dag.

Vi takker i øvrigt for den overvejende positive feedback, vi har fået om proceduren, og som i høj grad også tilkommer de fan-repræsentanter, som vi drøftede dilemmaerne med på forhånd.

Frist til onsdag kl. 15
Fristen for at deltage i lodtrækningen er onsdag den 24. juni, kl. 15. Her forventer vi samtidig at have overblik over det endelige antal fan-pladser på baggrund af tilbagemeldingerne fra vores partnere om deres billetter.

Vinderne af lodtrækningen får besked torsdag formiddag, og senest fredag formiddag skal man bekræfte, at man stadig er interesseret.

Om lodtrækningen
Billetterne koster ikke noget, og vi har endnu ikke afklaret, hvad vi kan tilbyde de heldige ud over selve adgangen til kampen.

Lodtrækningen foregår i øvrigt på samme vilkår som sidst, dvs en forholdsmæssig fordeling mellem de fire fan-tribuner samt at man vinder to billetter, så man kan tage en anden sæsonkortholder/abonnent med.

Bemærk dog, at vinderne fra AaB-kampen ikke kan vinde lodtrækningen igen.

Hvis du er sæsonkortholder eller abonnent, kan du også deltage her.