B1903s 100 års jubilæumsbog er udkommet

Jubilæumsbogen er naturligvis et absolut must for alle 03'ere, men andre FCK'ere, der ønsker at vide lidt mere om baggrunden for dannelsen af FCK, kan også med fordel investere i bogen. Udover B1903s egen historie bliver baggrunden for FCK - set med "sort/hvide" briller - nemlig også behandlet.

Udover de historiske tilbageblik indeholder bogen også bidrag fra en række gæsteskribenter. Læs f.eks. om, hvordan folk som Niels-Chr. Holmstrøm, Christian Lønstrup og Helge Sander i dag betragter den klub, som de alle har
haft deres daglige gang i.

Den rigt illustrerede jubilæumsbog er på ca. 170 sider, og den koster 149 kr. Bogen sælges fra 1. maj i B1903s klubhus på Lyngbyvejen.

Læs mere om B1903s 100 års jubilæum på www.b1903.dk.