B1903- og KB-historie: Den første pokalfinale i 1912

I en ny serie på FCK.DK ser vi tilbage på nogle af de mange kampe, som vores moderklubber, B1903 og KB, har udkæmpet gennem årene.

Vi lægger ud med den første gang, B1903 og KB mødtes i en pokalfinale, den 10. november 1912.

Det var ikke den pokalturnering, vi kender i dag, men en lokal pokalturnering i KBU (Københavns Boldspil Union), for den landsdækkende pokalturnering blev først indført i efteråret 1954.

KBU-pokalhistorik
B.93 vandt den første KBU-pokalturnering i 1910, men i 1911 var der lidt ballade i det københavnske fodboldmiljøs to fraktioner. På den ene side var der de fire store klubber, KB, AB, B.93 og Frem, som havde egne baner på deres klubanlæg og derfor blev kaldt "de baneejende klubber". På den anden side var der en række nye, mindre klubber, som primært holdt til på Fælleden og derfor blev kaldt fælledklubberne, herunder B1903. De havde deres egen union indtil 1906, hvor de meldte sig ind i KBU, og de var efterhånden blevet så mange, at de ældre, baneejende klubber følte, at deres historiske magtposition var truet. KBU's første formand, KB'eren Jørgen Jensen, var fortaler for, at de små klubber skulle have mere indflydelse, men det var tiden ikke moden til, og det kostede ham formandsposten og havde nær sprængt KBU.

Konflikten blev først løst i efteråret 1911, hvor man vedtog, at klubberne fik flere stemmer på generalforsamlingen, jo flere medlemmer de havde, hvilket var en klar fordel  for de baneejende klubber. På det tidspunkt havde de baneejende klubber (samt fælledklubben Dania af 1907) allerede indledt deres egen lille pokalturnering uden om KBU, som Frem vandt efter 3-2 over KB i finalen.

Den officielle KBU-pokalturnering var derfor uden deltagelse af disse klubber, men B1903 var med og vandt først 2-0 over Lydia, hvorefter de tabte semifinalen 3-4 til Velo, som siden vandt finalen 5-0 over Viktoria.

Den moralske finale i semifinalen
I efteråret 1912 var de baneejende klubber tilbage i KBU-pokalen, og KB indledte med at slå AB 6-1, mens B1903 vandt 5-0 over Union, og i kvartfinalen vandt KB 8-0 over KFUM, mens B1903 var oversidder og dermed klar til semifinalerne.

De to semifinaler blev spillet søndag den 27. oktober i Københavns Idrætspark, som på det tidspunkt kun var halvandet år gammel og det eneste rigtige fodboldstadion i Danmark. I den første kamp kl. 11.00 vandt B1903 4-2 over ØB foran 700 tilskuere, men selv om det var koldt, gråt og regnfuldt var 10.000 tilskuere på plads kl. 14.00, da KB slog B.93 4-1 i det, man i dag ville kalde den moralske finale. Det var dengang det højeste tilskuertal til en dansk klubkamp nogensinde.

Allerede dagen efter udråbte aviserne KB til pokalvindere, for uanset om B1903 eller ØB havde vundet deres semifinale, vurderede alle dem som chanceløse i finalen, uanset om de skulle møde KB eller B.93.

Nu blev det altså KB mod B1903, og finalen skulle have været spillet søndag den 10. november i Idrætsparken, men efteråret var allerede ved at blive til vinter, og haglbyger og små snestorme havde gjort banen ubrugelig. Det var ikke usædvanligt i marts og november, selv om der ”kun” blev spillet 30-40 kampe om året i Idrætsparken, hvilket var det rene ingenting i forhold til senere, hvor man fx afviklede over 100 kampe årligt i slutningen af 40’erne. Og stadig spillede man kun i dagslys!

KB var datidens bedste fodboldhold, men ikke altid populære blandt de andre klubber, der beskyldte dem for at spille for hårdt. De fik også øgenavnet "Chokoladeholdet", fordi spillerne til daglig drak chokolade og spiste kager hos Dørffers Konditori på Gl. Kongevej, mens de fleste andre hold foretrak at forfriske sig med andre våde varer på mindre fashionable serveringssteder...

Finale på KB's anlæg
Finalen blev derfor flyttet til KB’s anlæg, som dengang lå på Sankt Markus Alle, nogenlunde der hvor Forum ligger i dag. B1903 var stadig en del af fælledklubberne, der holdt til i Fælledklubhuset, som var den samme bygning der rummede Idrætsparkens første, lille hovedtribune - og som lå lige der, hvor Telia Parkens D-tribune ligger i dag.

Kun ca. 1.000 tilskuere mødte op til finalen den råkolde november-søndag kl. 14 på KB's anlæg, og det gjaldt om at huske cykellygterne, for solen begyndte at gå ned allerede ved 16-16.30-tiden.

KB's anlæg på Sankt Marcus Alle
Foto fra Nils Middelboes selvbiografi fra 1944: "KB-Chelsea". Nederst til venstre ses Skt. Marcus Kirke, og til højre for fodboldbanen ligger den nuværende Rosenørns Alle.


KB havde ellers forsøgt at lokke flere til ved på forhånd at annoncere, at de ville mangle tre stamspillere, og at man derfor kunne forvente en spændende kamp. Men den hoppede folk ikke på, og det viste sig også, at de kun manglede en enkelt, Ivar Lykke, og ellers stillede i stærkeste opstilling. Det halve af holdet udgjorde også stammen på det danske landshold, som dengang blev regnet for kontinentets bedste, hvilket vil sige uden for fodboldens moderland, England.

Det dårlige vejr øgede heller ikke lysten til at gå til pokalfinale, og Granen, som KB’s bane blev kaldt, bød heller ikke på særligt gode tilskuerfaciliteter. Vi har ikke fotografier fra kampen (artikelbillederne er fra andre kampe), men gætter på, at KB stillede i deres sædvanlige blå- og hvidstribede trøjer, mens B1903 spillede i den røde trøje, som var klubbens første spilledragt. Men det var netop i disse år, de gik over til den sort- og hvidstribede trøje, som var den foretrukne, indtil man i 80’erne begyndte at spille helt i hvidt.

Selv om den endnu unge B1903-klub som ventet var overmatchet, blev første halvleg overraskende jævnbyrdig, og først efter 25 minutter kom KB foran på et straffespark af Nils Middelboe. Fem minutter senere øgede Oscar Nielsen efter et hjørne, men fem minutter før pausen holdt B1903-centerforwarden Axel Dyrberg håbet i live for 03’erne.

Udsigt over KB's anlæg på Sankt Marcus Alle
Foto fra dbukoebenhavn.dk


Efter pausen skruede KB dog tempoet op, og så kunne 03’erne ikke følge med, selv om de ihærdigt gjorde hvad de kunne. Det resulterede i yderligere seks scoringer fra KB-favoritterne, hvis målmand, Ludvig Drescher, havde en stille eftermiddag, bortset fra at han en enkelt gang blev ramt i hovedet af en B1903-støvle, som muligvis forvekslede det med den runde læderkugle.

Nils Middelboe scorede yderligere tre gange, og Christian Morville -  som ellers havde været syg op til kampen og en af de ”tvivlsomme” – scorede to gange, og Kristian Gyldenstein det sidste.

Efter kampen fik KB overrakt pokalen af KBU’s nye formand, overretssagfgører Thorsten Larsen fra AB, og traditionen tro sagde de to hold et par pæne ord om hinanden og råbte hurra.

Tilskuere til en fodboldkamp på "Granen"
Foto fra Nils Middelboes selvbiografi fra 1944: "KB-Chelsea"


MATCHFACTS
Søndag den 10. november 1912, kl. 14 på KB’s anlæg. Finale i KBU's pokalturnering.
KB-B1903 8-1 (2-1)
1-0 Nils Middelboe, str.
2-0 Oscar Nielsen
2-1 Axel Dyrberg
3-1 Christian Morville
4-1 Nils Middelboe
5-1 Christian Morville
6-1 Nils Middelboe
7-1 Kristian Gyldenstein
8-1 Nils Middelboe
Ca. 1.000 tilskuere.

Profilerne
Nils Middelboe vandt året efter det første DM med KB og rejste siden til London, hvor han i mange år spillede som amatør (og anfører) for Chelsea, samtidig med at han havde en fornem karriere i den britiske bankverden. Han vendte først tilbage til Danmark i 1936 og var bl.a. sekretær og træner i KB samt direktør for KB Hallen.

Hans brødre Einar og Kristian også spillede i KB, og Kristian var mangeårig anfører og en fast forsvarsklippe som centerhalf. Kristian Middelboe, der var uddannet cand.polit., blev senere formand for både KB, for KBU og for DBU.

Christian "Kes" Morville havde samme år netop fået sin første og eneste landskamp, hjemme mod Tyskland. Han var uddannet vekselerer, og fra 1913-16 havde han et noget usædvanligt udlandsophold i Sankt Petersborg, hvor han spillede for klubberne ”Sport” og ”Neva”.

Ludvig "Store Fus" Drescher var landsholdsmålmand i starten af 1900-tallet, indtil han blev overhalet af Frems Sophus Hansen, og Drescher var i flere år også medlem af KB’s bestyrelse og Stævnets forretningsudvalg. Han døde desværre af lungebetændelse allerede den 16. juli 1915 i en alder af blot 36 år.

B1903’s hold rummede knap så mange profiler, men de var også først rykket op i KBU’s A-række året før og stod endnu foran sit rigtige gennembrud. Det kom nogle år senere, bl.a. takket være oprettelsen af en ungdomsafdeling, som udviklede en række dygtige spillere til de B1903-hold, der bl.a. vandt bl.a. hele syv KBU-pokalfinaler fra 1917-29.

Pokalfinale-målscoreren Axel Dyrberg var nok holdets største profil og havde været med landsholdet til både OL i 1908 og 1912, dog uden at komme på banen. I lighed med mange klubkammerater var han kommet til B1903 fra nogle af de københavnske småklubber, og Dyrberg kom fra Gylfe, mens andre kom fra klubber som Stjernen, Apollo og Dana.

Holdets faste anfører var venstre backen Erhard Jensen, der spillede på førsteholdet fra 1904 og helt til 1926, hvor han var 40 år og satte klubrekord med 300 kampe. Det var nok derfor, han med tiden fik tilnavnet ”bedstefar”, men også på grund af hans rolige og besindige optræden både på og uden for banen. Han sad også i B1903’s bestyrelse i mange år og var bl.a. formand, da han i 1937 fyldte 50 og blev hædret med DIF’s ærestegn.

KB holdfoto 1913
Foto: Johannes Gandils bog fra 1938: "Dansk fodbold"

KB's pokalvindere i 1912 vandt også det danske mesterskab i 1913, hvor dette holdfoto blev taget. Bagest fra venstre: Edmund Nielsen, Nils Middelboe, Kaj Weeke, Ludvig Drescher, i midten Henry Becker, Svend Aage Castella, Ivar Lykke, Einar Middelboe, Kristian Gyldenstein, og forrest Poul "Tist" Nielsen og Aage Thomsen.