Ariël Jacobs: - Tak til tilhængerne for støtten

Ariël Jacobs: - Tak til tilhængerne for støtten

Hele 28.828 tilskuere var på plads søndag aften, og de så en tæt dyst mellem Superligaens top og bund – en dyst der endte med en fortjent sejr til Løverne, takket være Kris Stadsgaards første træffer for F.C. København.

Af Jan Eliassen
FCK.DK fik som sædvanlig en snak med cheftræner Ariël Jacobs efter kampen:

- Jeg er selvfølgelig glad for sejren, for det er altid godt at vinde et DERBY. Jeg synes nu også, at sejren er fortjent nok, hvis man ser på fordeling af chancer og boldbesiddelse. Brøndby havde ikke mange chancer, lidt skud på mål, men ikke noget der for alvor var farligt.

Løvernes start på kampen var god, men fra midten af 1. halvleg knep det en smule:

- De første 25 minutter var gode, og vi skulle have fortsat på samme måde og fået lukket kampen. Det skete desværre ikke, og i stedet for kommer Brøndby bedre med.

I 2. halvleg viste holdet en god mentalitet:

- I de sidste 45 minutter havde vi flere gode chancer, og alle mand fightede og prøvede at øge til 2-0. Både Lars Jacobsen og Cesar Santin var tæt på score – og i den anden ende gjorde vi det også godt. Vi viste en god mentalitet og fik fightet en fortjent sejr i land.

Ariël Jacobs var særdeles tilfreds med støtten fra tilhængerne:

- På vegne at hele holdet, vil jeg godt takke vores tilhængere – for med deres støtte og opførsel skabte de en rigtig god ”fodbold atmosfære” – og det eneste jeg er ked af, er vi ikke kunne give dem endnu et mål. Det havde de fortjent.

F.C. København enlige mål blev scoret af Kris Stadsgaard, og han var glad for både at få scoret sejrsmålet – og endelig få scoret sit første mål for Løverne:

- Det var ikke vores bedste kamp, og det var vel også en kamp uden specielt mange store chancer. Men vi holdt nullet – og at jeg blev matchvinder var både på tide, men også rigtig godt, og selvfølgelig lidt specielt at det blev i et DERBY. 

César Santin: En god kamp at vinde for vores fans

- Det er altid skønt at vinde et derby! Det var måske ikke vores bedste kamp, men det er vigtigt at vi får hevet sejren i land. Samtidig er det en god kamp at vinde for vores fans - og det gav os en rigtig flot støtte i dag! Så tak til dem for at give os ekstra kræfter fra tribunerne.


Martin Vingaard: Dejligt at være tilbage på sejrssporet

- Dejligt at være tilbage på sejrssporet - og fedt at vi kommer det med en sejr over Brøndby i et derby. Vi spillede ikke nogen brandkamp, men vi er glade for sejren - og nu kan vi så frem til kampen mod Stuttgart, for nu skal vi ned og "smadre" William...

Johan Wiland: Skønt med endnu et clean sheet!

- Fantastisk atmosfære, og fantastisk at vinde i disse rammer. Vi måtte slås for det - vi spillede i perioder godt, og i andre perioder knapt så godt - men vi fightede for hinanden. Jeg havde selv et par OK redninger, men det er alle bolde som jeg skal redde. Men skønt med endnu et clean sheet!

Christian Bolaños: Stor tak til vores fans

- Dejligt at vinde, og skønt at vi får slået Brøndby. En stor tak til vores fans, de gav os stor støtte - og vi gjorde hvad vi kunne for at give dem sejren. Det lykkedes, nu må vi nyde sejren - og i morgen kan vi så se frem mod Stuttgart