Peter Ankersen

Ankersen før FCM: Kun fokus på os selv

Det er altid intenst og underholdende, når F.C. København og FC Midtjylland tørner sammen, som de gør i Telia Parken fredag klokken 18. En kamp, som Peter Ankersen ser frem til på følgende måde:

“For os handler det kun om at have fokus på vores egen præstation og at vinde kampen. Vi skal sørge for, at kampen bliver spillet på vores præmisser, at vi leverer hundrede procent hele vejen. og at det er os, der kontrollerer spillet. Så vinder vi den også,” siger Peter Ankersen, der sammen med resten af holdet ligger lige med FC Nordsjælland i kampen om tredjepladsen før de to sidste kampe:

“Der er pres på for at nå med i Europa, men en af grundene til, at det er fedt at spille i FCK er netop, at der altid er pres på. Vi skal altid præstere, vi skal altid vinde, og det her er ingen undtagelse, uanset om andre spekulerer i hvad nu hvis og hvis. Vi har haft en sæson med alt for mange udsving og nedture. Derfor skylder vi at slutte den stærkt af. Det er jeg også overbevist om, at vi kommer til,” slutter Peter Ankersen. 
 

Du kan sikre dig plads til kampen lige her: http://billet.fck.dk