Amankwaa ude op til 6 måneder

Amankwaa ude op til 6 måneder

Danny Amankwaa har sprunget akillessenen og er ude op til 6 måneder. Ludwig Augustinsson, der måtte udgå i pausen i Randers i går, er dog i spil til semifinalen i Esbjerg på torsdag.

Klublæge Morten Boesen undersøgte begge spillere her til morgen og har denne nedslående nyhed om den unge U21-landsholdsspiller:

- Danny har desværre sprunget akillessenen og skal opereres en af de nærmeste dage. Det betyder en pause på op til 6 måneder.

Ludwig Augustinsson pådrog sig en kraftig forstuvning i den ene ankel, da han blev tacklet i forbindelse med en afslutning i Randers-feltet. Derfor er et begrundet håb om, at han kan nå at blive klar til torsdag, men det må de nærmeste dage vise.

Christian Poulsen, der har siddet ude de sidste par kampe, håber også at blive klar til torsdagens opgør efter sin forstrækning i baglåret.