U19-cheftræner Alfred Johansson

Alfred Johansson: Vi glæder os til endnu en pokalfinale

“Vi glæder os til at spille pokalfinale igen, det elsker vi!” siger U19-cheftræner Alfred Johansson dagen før det går løs mod Lyngby kl. 18.30 på Tingbjerg Idrætspark - vores fjerde U19-pokalfinale på fem sæsoner.

De to hold mødtes også i U19-ligaen i lørdags, hvor vi vandt 3-1 på mål af Oscar Højlund, Emil Thor og Alexander Simmelhack.

“Vi har lært noget af kampen i lørdags, og det har de også, så jeg tror ikke, det bliver en kopi. De vil sikkert ændre på noget, og vi skal også blive dygtigere til nogle ting, så det bliver sikkert et andet kampbillede.”

“Og måske også med andre startopstillinger,” tilføjer Alfred, som blandt andet måtte undvære Aksel Halsgaard og Noah Sahsah i lørdags, da de var optaget af førsteholdets forberedelser til søndagens Derby.

Men sådan er vilkårene, når det først og fremmest handler om at uddanne fremtidens professionelle fodboldspillere. Sidste år, hvor de to klubber også mødtes i pokalfinalen, var Noah Sahsah, Emil Højlund og Oscar Højlund således med det danske U17-landshold til EM-slutrunden.

“Uanset hvem vi stiller med, så går vi altid på banen for at vise det udtryk, vi gerne vil, og for at eksekvere det, som vi træner i hverdagen. Det vil blandt andet sige at have være stærke i kollektivet og om at være aggressive og fremadrettede i vores spil,” slutter Alfred Johansson.

Se kampen her
Hvis du ikke tager til Tingbjerg og følger finalen, så kan du streame den i vores app og på http://tv.fck.dk, hvis du har sæsonkort, abonnement eller et FCK+ abonnement.

Victor Froholdt
Victor Froholdt i lørdagens U19-ligakamp mod Lyngby. Foto: Anton Malkov, FCK.DK