Ján Greguš

Ærgerligt vi ikke får de tre point

Efter 0-0 kampen mod FC Lokomotiv Moskva fik vi en stribe hurtige reaktioner fra fem af spillerne.

Michael Lüftner
"Vi var det bedste hold i dag, og vi var dem, der skabte klart flest chancer. Jeg synes vi var en smule uheldige, men alt i alt spillede vi en god kamp. Vavro og jeg gjorde det igen i dag godt, og det hjælper os en hel del, at vi snakker det sammen sprog, så jeg er meget tilfreds med vores indsats i dag".

Peter Ankersen
"Vi spiller en god kamp, og vi kontrollerer vel kampen fra start til slut, så en smule ærgerligt, at vi ikke fik de tre point. Men jeg synes nu alligevel, at vi får en god start på gruppespillet - og der er ingen tvivl om, at vores formkurve er med pil op".

Kasper Kusk
"Det var os der ville mest i dag, og vi spiller en god kamp - og det mod et hold, der stod meget kompakt i de bagerste rækker. Men den afgørende aflevering og det sidste skud manglede, men ingen tvivl om, at vi godt kunne have vundet kampen i dag. De var som sagt meget kompakte, fx var de tre mand centralt ved alle indlæg - hvor de normalt kun er to - så det var svært for os, at blive rigtig farligt. Men som sagt, vi spillede en god kamp, vi havde styr på dem - og jeg synes, at det så fint ud i dag".

Jan Gregus
"Vi havde et markant boldovertag i dag, men på trods af det, lykkedes det jo desværre ikke for os at score. Vi havde vist tre gode chancer, og var specielt farlige på dødbolde - og jeg synes ikke helt, at vi havde heldet med os i de afgørende situationer. Men også ros til deres defensiv, de gjorde det godt".

Rasmus Falk
"Vi står med en følelse af, at den her kamp kunne vi godt have vundet. Der var helt klart mere at komme efter, men vi manglede lige den sidste smule skarphed - men jeg synes, at vi som hold leverer en rigtig fin præstation".