Ændringer i boderne fra på søndag

Ændringer i boderne fra på søndag

F.C. København, PARKEN og Compass Group har løbende været i dialog for at gøre boderne i PARKEN endnu bedre for fans og gæster. Bl.a. ved at minimere ventetiderne og øge tilfredsgraden med udvalget. Også Fankoordinatoren har været involveret i processen, og nu på søndag føres de første resultater af arbejdet ud i livet, når FC Midtjylland kommer forbi.

Sæsonkortholdere har hidtil kunnet få rabat på enkelte menuer i boderne, men for at imødekomme efterspørgslen på procentrabat på alle produkter, og ikke kun de få udvalgte menuer, ændres dette fra på søndag.

De tidligere rabatter på enkelte menuer er ikke længere gældende. Til gengæld kan du som sæsonkortholder nu få 10% rabat på alle mad- og drikkevarer samt alle menuer i alle boderne. Som eksempel betyder det nye tiltag procentvis en tilsvarende rabat på menuen med Parkdog samt popcorn, og en mindre rabat på de to ølmenuer end førhen. Rabatordningen er dog nu udvidet så markant, at der fås rabat på alt fra en enkelt øl til chokolade, snacks, kaffe samt fremtidige nye produkter m.m.. Rabatten er derfor ikke bare udvidet, men den rammer nu også bredere og kommer derfor en større gruppe af sæsonkortholdere til gode.

I flere af boderne vil man også kunne opleve nye produkter allerede fra på søndag.

Vi håber, at I vil tage rigtig godt imod det nye tiltag, og at vi ses til udvidet rabat i boderne på søndag.