Ændring af arenaplaner

Efter grundige overvejelser har PARKEN Sport & Entertainment valgt at udskyde opførelsen af Københavns nye multiarena med op til 12 måneder.

 

Capinordic Arena får plads til cirka 4.500 tilskuere til sportsarrangementer og op til cirka 8.500 gæster til kulturelle arrangementer. Arenaen bliver opført på nordsiden af PARKEN, hvor Østerbro Skøjtehal tidligere lå.

 

Beslutningen er taget på baggrund af, at PSE forventer et ikke uvæsentligt fald i bygge- og materialepriser på baggrund af afmatningen i byggesektoren. PARKEN Sport & Entertainment har derfor i samråd med sine rådgivere fundet, at det eneste økonomisk forsvarlige er at afvente en byggestart, hvilket vil medføre ovennævnte forsinkelse på byggeriet på op til 12 måneder.

 

For god ordens skyld skal bemærkes, at udskydelsen ikke har indflydelse på forventningerne til PSE’s økonomiske resultater i indeværende år, der således fortsat efter opskrivningen i sidste måned er et resultat før skat på 120 mio. kr., når der bortses fra IFRS-reguleringer af de finansielle poster.

 

 

>>> Læs mere om Capinordic Arena her!