Træning i Telia Parken

Åben træning lørdag kl. 10.30

Lørdag den 18. januar, kl. 10.30 er der gratis adgang, når vi holder åben træning i Telia Parken.

I lighed med de senere år træner spillerne i januar i Telia Parken for at skåne banerne på Nummer 10, og derfor kan vi til daglig ikke tilbyde, at man kan følge træningen.

Derfor laver vi dette arrangement, hvor du kan komme tæt på træningen og få autografer, selfies m.m. bagefter.

Vi åbner portene kl. 10.00 til A9/A10, som er det nederste afsnit på Imerco tribunen ned mod spillertunnellen i hjørnet. Airgroup har en bod åben, hvor du kan købe øl, sodavand, kildevand, kaffe, te, kakao og popcorn.

Selve træningen begynder ca. kl. 10.30 og varer normalt en til halvanden time.

Husk også, at Fanshoppen på Øster Alle har vinterudsalg med masse af gode tilbud, hvor visse varer er nedsat med over 50 %. Shoppen er åben lørdag fra kl. 10-16, og søndag fra kl. 11-16. Og du kan allerede nu finde tilbud på webshoppen!

>> Kom på rundvisning i vinterferien