57 mio. visninger - Se Top 10 i dette årti på FCK TV

Hele 57 millioner visninger er det blevet til på Youtube for FCK TV siden 2010, og faktisk er det kun rigtig siden efteråret 2012, at FCK TV har produceret videoer til Youtube. Hvis man kigger på sete minutter er vi på 2.462.104 millioner minutter eller 1.709 dage, hvor I FCK-fans har siddet og set videoer produceret af FCK TV i dette årti.

Vi har samlet Top 10 i dette årti over videoer fra FCK TV nedenfor, som er blevet publiceret på Youtube. Videoen øverst i artiklen havde ikke nok visninger til top 10, men den fortjente at blive vist igen.

NUMMER 1 - 852.756 visninger
Vores argentinske ven Franco Mussis, som fik en kort tid i FCK-trøjen, men til gengæld viste han voldsom passion for sit land. 

 

 

NUMMER 2 - 756.719 visninger
Den fantastisk kanontifo fra 2014, hvor Brøndby Stadion blev 'bombet' i sænk med en kanonkugle gav genlyd i det meste af verden.

 

 

NUMMER 3 - 720.057 visninger
Copenhagen Derby var endnu en fantastisk præstation, som satte det københavnske Derby på verdenskortet, som en kamp man bare ikke vil gå glip af.

 

 

NUMMER 4 - 547.238 visninger
Thomas Delaney var med i DR Ultras julekalender tilbage i 2014, hvor han forklædte sig, som en virkelig dårlig dommer til stor frustration for de unge drenge, hvis kamp han dømte.

 

 

NUMMER 5 - 463.196 visninger
Franco Mussis er med på listen igen over de meste sete fra FCK TV på Youtube i dette årti. Argentineren var godt tilfreds da hans landsmænd spillede sig i VM-semifinalen i 2014.

 

 

NUMMER 6 - 385.403 visninger
Tilbage i 2013 skulle vi op imod Real Madrid i vores UEFA Champions League gruppe, og pludselig en dag på træningsbanen dukkede en falsk Cristiano Ronaldo op og overraskede spillerne. 

 

 

NUMMER 7 - 317.168 visninger
Der var stort drama og lækre detaljer, da Peter Ankersen, Nicolai Boilesen, Bashkim Kadrii og Rasmus Falk kastede sig ud i en drabelig omgang fodtennis på træningslejren tilbage i 2018. 

 

 

NUMMER 8 - 281.113 visninger
Ståle Solbakken stjal opmærksomheden tilbage i december 2013, da han undervejs i en kamp mod FC Vestsjælland, faldt på halen på sidelinjen - og svarede med armbøjninger! 

 

 

NUMMER 9 - 276.134 visninger
Thomas Delaney er med på listen igen. Denne gang for et fuldstændig fantastisk mål, måske det bedste mål i Telia Parken siden Zumas saksespark for 15 år siden. Dette mål var mod Club Brugge i Champions League tilbage i 2016.

 

 

NUMMER 10 - 205.745 visninger
Denne gang skal vi skrue tiden tilbage til 2010, hvor vi havde endnu en magisk aften i Telia Parken. Den legendarisk 1-1 kamp mod Barcelona fik et flashback på FCK TV i 2013, som optakt til en ny Champions League-kamp.