3-1 over Guangzhou Evergrande FC

3-1 over Guangzhou Evergrande FC

Efter en forrygende flot 1. halvleg førte løverne 2-0 over Guangzhou Evergrande FC på et tidligt hovedstød af Thomas Delaney (efter en Ludwig Augustinsson-dødbold) og en scoring af Nicolai Jørgensen kort før pausen på oplæg fra Andreas Cornelius. En føring på 4-5 mål havde dog på ingen måde været ufortjent!

Kineserne reducerede tre minutter efter pausen, hvor vi havde skiftet et halvt hold, og da Federico Santander efter en lille time fik to gule kort med få minutters mellemrum (især det sidste et tyndt et af slagsen), trak det op til en halv time med ryggen mod muren.

Guangzhou pressede da også godt på, men tyve minutter før tid øgede Andreas Cornelius til 3-1 efter en kontra, hvor han blev spillet fri i højre side af feltet og satte bolden via indersiden af den modsatte opstander.

Se mere på FCK.DK senere…