F.C. København køber Bashkim Kadrii

F.C. København køber Bashkim Kadrii

-Vi har fået en spiller, som kan spille på begge kanter, i forreste kæde og i yderste tilfælde også på venstre back. Han har en fysik der gør, at han kan begå sig både på internationalt og nationalt plan, og er kommet sig fuldt over sin tidligere skade og nærmer sig fordums styrke. Og så er det jo en københavnerdreng, der kommer hjem, og det tror jeg både man vil kunne se og mærke, siger Manager Ståle Solbakken.
 
-Jeg er utroligt glad for, at FCK har vist den interesse for mig, og jeg glæder mig vildt til at spille i Europa og være i toppen af dansk fodbold igen. Der venter mig store udfordringer her, og det betyder meget for mig. FCK ville mig rigtig meget og mavefornemmelsen var aldrig i tvivl – jeg ville hjem til København og repræsentere en kæmpe klub, siger Bashkim Kadrii.

Bashkim Kadrii får trøje nr. 9 i F.C. København.

Fakta Bashkim Kadrii
Fødselsdato: 9. juli 1991
Højde: 177 cm
Tidligere klubber: B93, Odense Boldklub
Landskampe for Danmark: 30 U, 1 A