Kom og støt os i Odense

Nu er det ved at være alvor. Forårssæsonen står for døren og jagten på F.C. Københavns 10. mesterskab skal for alvor igang. Første opgave er en vanskelig udekamp i Odense mod OB, hvor spillerne får brug for al den støtte, de kan få fra klubbens trofaste tilhængere. Hvis du stadig ikke helt har fundet gejsten til Superligabold, så tag et kig på denne video og kom i stemning. Når du har gjort det, så kan du gå ind på fck.dk/jagten for at sikre dig en billet til en af forårets fedeste udebaneture. Vi har brug for din støtte.