Pieros Sotiriou

1-3-nederlag i Herning

Efter en god københavnsk indledning på kampen blev hjemmeholdet sat i gang af et straffespark efter et kvarters spil, og herefter udviklede halvlegen sig mere og mere på Midtjyllands præmisser.

Vi havde bolden en her del, men kom aldrig rigtigt til chancer - og kun en klasseredning af Jesse forhindrede, at det stod 2-0 ved pausen.

2-0 blev det til gengæld efter en times tid, da Onuachu headede bolden i nettet efter at Marc Dal Hende tidligere i halvlegen havde ramt ydersiden af stolpen i helt fri position.

N'Doye bragte spændingen tilbage, da han med et kvarter igen reducerede på hovedstød efter hjørne, men den varede kun til fem minutter før tid, da Marc Dal Hende scorede til slutcifrene 3-1.

Tak for flot støtte herovre - vi håber også at se rigtig mange på torsdag, når vi indleder Europa League-gruppespillet mod FC Zenit i Telia Parken.