FCK-fans i Viborg

Kampdag: Viborg FF-FCK

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvilke sydafrikanere har spillet officielle kampe for FCK?

2. Sidste sæson spillede vi kun to kampe 0-0 i alle turneringer - kan du huske hvilke?

3. Hvilke seks F.C. København-spillere har hidtil fået debut i denne sæson?

4. Hvor spillede Asger Sørensen, inden han skiftede til Sparta Prag: RB Salzburg, FC Nürnberg eller Jahn Regensburg?

5. Asger Sørensen har overtaget rygnummer 4 fra Munashe Garananga, men hvem havde det inden Garananga? Vi kan hjælpe - eller forvirre - ved at oplyse, at han kom fra Thomas Jørgensens nye klub.

Asger Sørensen
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Tredje udekamp i træk i hvidt
I aften er det blot anden gang, at vi spiller tre udekampe i træk i hvidt. 

Vi spillede også i hvidt i Randers i søndags og i torsdags i Turku, men eller skal vi tilbage til november 2018 for at finde tre i træk. Dengang vi spillede på én uge i hvidt ude mod FC Midtjylland (pokal), Brøndby (Superliga) og Slavia Prag (Europa League).

Det kunne være blevet fire, men næste udekamp var i Aalborg, hvor vi aldrig har spillet i hvidt.

Det bliver heller ikke fire i denne omgang, for vores næste udekamp er mod OB, hvor vi heller aldrig spiller i hvidt.

>> Læs om tidligere Viborg-udekampe i hvidt


Fra Finland til Viborg - igen
Det er 20 år siden, vi senest spillede i Viborg i august. Den 5. august 2006 vandt vi 3-1, efter at vi lige havde spillet uafgjort i Finland (2-2 ude mod MyPa). Viborg-kampen blev fremrykket til lørdag, fordi vi onsdagen efter fik besøg af Ajax i Champions League-kvalifikationen, og målene blev scoret af Fredrik Berglund, Jesper Grønkjær og Michael Silberbauer, inden Steffen Højer reducerede på straffe.

Dengang skiftede vi to fra Finlands-udekampen - Oscar Wendt for André Bergdølmo, og Razak Pimpong for Michael Silberbauer - men de var med igen mod Ajax.

Jesper Grønkjær
Jesper Grønkjær var blandt målscorerne i Viborg, da vi senest spillede der i august. Foto: Carl Redhead, FCK Media


Korte facts
Andreas Cornelius har spillet 14 kampe mod Viborg, og heraf kom han 10 gange ind fra bænken - og er dermed den mest indskiftede FCK-spiller mod Viborg, efterfulgt af Peter Møller med ni indhop.

Kun tre FCK-spillere har mødt Viborg mere end Bo Svenssons 14 kampe: Sibusiso Zuma, Michael Mio og Peter Møller mødte dem 15 gange.

Jordan Larsson har spillet flest kampe mod Viborg uden at få fuld spilletid (10).

Jesper Christiansen og Magnus Kihlstedt er de keepere, der har flest clean sheet mod Viborg med fire hver.

Alex Rúnarssons eneste pokalkamp for FCK var i Viborg i marts, hvor vi vandt 2-1 i den første af to semifinaler.

Viborg er den eneste klub, hvor vi ikke har en positiv straffestatistik i Superligakampe (scoret på tre, misbrugt tre).

Magnus Mattsson scorer på straffe
Magnus Mattsson scorede på vores seneste straffe mod Viborg (til 3-2-sejr i juli 2025). Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Dommerne
Dommer: Jacob Karlsen
Linjedommere: Daniel Cortzen og Deniz Yurdakul
Fjerde dommer: Frederik Svendsen
VAR & A-VAR: Sandi Putros og Mikkel Redder

Karantæner og karantænefare
Ingen karantæner eller spillere i karantænefare

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay

Svar på kampdagsquiz
1. Sibusiso Zuma, Elrio van Heerden og Luther Singh
2. Ude mod Malmö FF den 5. august, og hjemme mod Viborg den 26. oktober
3. Felix Beijmo, Mustapha Nyassi, Alex Král, Marvin Nasnas, Gunnar Olsen og Akos Markgráf
4. FC Nürnberg
5. Ruben Gabrielsen (på leje fra FC Toulouse)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)