Pantelis Hatzidiakos skifter til PAOK F.C.
F.C. København sælger Pantelis Hatzidiakos til PAOK F.C. med øjeblikkelig virkning.
For første gang siden sine ungdomsår vender den 29-årige forsvarsspiller hjem til Grækenland, hvor han skal spille for PAOK F.C., der har hjemme i Thessaloniki i det nordlige Grækenland.
Selvom den græske landsholdsspiller ser frem til at komme hjem, er det med tungt hjerte, at han forlader F.C. København og den danske hovedstad.
"Jeg vil gerne sende en varm og dybfølt tak til alle i og omkring F.C. København - mine holdkammerater, staben og ikke mindst fansene, der altid har leveret en helt utrolig kulisse for os. Jeg vil altid mindes min tid i København som noget helt særligt,” siger Pantelis Hatzidiakos.
”Min søn kom til verden i København, og min familie og jeg har nydt hvert et minut i Danmark. Jeg er stolt af det, jeg har opnået med klubben - et mesterskab, en pokaltitel og Champions League."
"Men nu er tiden kommet til et nyt kapitel i min karriere, og jeg vender hjem for første gang i 15 år. Derfor ønsker jer alle i F.C. København alt det bedste fremover, " siger ’Panta.’
Midterforsvareren kom til F.C. København i september 2024 og spillede 85 kampe for klubben i sine to sæsoner i den danske hovedstad.
Alle spillere og stab omkring holdet har nu sagt farvel til Panta, og F.C. Københavns Director of Football, Kristjaan Speakman, sender Pantelis Hatzidiakos afsted med varme ord.
"Panta bidrog til både mesterskabet og pokaltitlen i sin første sæson i F.C. København, men på det seneste har hans spilletid været mindre, og vi forstår hans ønske om at spille regelmæssigt."
"Vi har haft nogle meget konstruktive samtaler med ham og er nu nået frem til en løsning, som alle parter er glade for. Vi ønsker Panta alt det bedste og takker for tiden i F.C. København," siger Kristjaan Speakman.
Alle i F.C. København ønsker Panta held og lykke i fremtiden.