
F.C. København og adidas Originals lancerer ‘Copenhagen Originals’-kollektion
Sidste år lancerede F.C. København og adidas den grønne 24/25-tredjetrøje - et ikonisk hyldestdesign til klubbens historiske bånd til København. Trøjen var den første, der afspejlede den nye designproces i samarbejdet med adidas, og sidenhen er også en klassisk hjemmebanetrøje og en udebanetrøje inspireret af Hovedstaden efter mørkets frembrud kommet til.
Nu tager samarbejdet endnu et skridt med Copenhagen Originals, en kollektion med reference til det originale København og en stil, som blev båret i byen i den tid, hvor klubben blev grundlagt.
Med det klassiske trefoil-logo forener adidas Originals sport, mode og kultur og i samarbejdet med F.C. København bliver der skabt en kollektion, der både hylder klubbens arv og byens DNA.
Kollektionen består af et stilrent adidas Originals-tracksuit, t-shirt og en crewneck i F.C. Københavns mørkeblå farve med hvide detaljer. Hvert stykke tøj bærer klubbens logo sammen med trefoil-logoet og en badge, der hylder KB og B1903 – fundamentet for de originale FCK.
> Se nyhederne og shop online på fckfanshop.dk her
Copenhagen Originals er tilgængelig nu i FCK Fanshop.