FCK-fans i Parken

F.C. København møder Hamburger SV i træningskamp i Parken 

> English version here

F.C. København spiller den sidste træningskamp inden sæsonstarten, når vi lørdag den 12. juli kl. 16:00 tager imod tyske Hamburger SV i Parken.  

Kampen markerer afslutningen på sommerens pre-season og bliver dermed den sidste test, før Løverne for alvor tager hul på kampene i både Superligaen og Champions League-kvalifikationen.

Det har været vigtigt at finde en stærk sportslig modstander, som samtidigt kunne være med til at skabe en god ramme omkring kampen, inden der igen skal spilles om point.

Med Parken som ramme er der lagt op til en spændende eftermiddag, hvor fansene igen får mulighed for at se holdet i aktion på hjemmebane – og få en forsmag på, hvad de kan forvente i den kommende sæson.

Billetinfo: Billetsalget starter nu!
For at sikre højt fremmøde og kun at åbne de nødvendige stadionafsnit til en kamp, der ikke forventes udsolgt, skal alle købe billet. Billetterne koster 75,- kr. og inkluderer én øl eller vand, som kan indløses i boderne på stadion. For at sikre højest mulig udnyttelse skal også sæsonkortholdere og abonnenter købe billet til kampen.

Der er ikke faste sæsonkortpladser, da kun udvalgte afsnit åbnes.

  • Fredag d. 20. juni 12:00: Sæsonkortholdere og abonnenter (herunder FCK+ abonnenter) har forkøbsmulighed på billetsalget
  • Fredag d. 20. juni 18:00: Offentligt billetsalg for alle interesserede på billet.fck.dk.

Bemærk: Billetter til HSV-afsnit sælges udelukkende via HSV’s billetsystem. // Tickets for the HSV fan stand is only sold from our german guests' own ticket platform.

Praktisk info:
F.C. København-fans er placeret på Nedre C, Sektion 12, afsnit A2 og A3. Hamburger SV-fans er placeret på D-tribunen.  

Indgangene til stadion åbner kl. 14:00

Find mere information i FAQ'en her