
Randers-FCK: Dagen derpå
Afgørende uge
Der er næppe nogen F.C. Københavnere, som ikke kender scenariet - men vi gentager for god ordens skyld: hvis Brøndby slår FC Midtjylland i aften, så er vi danske mestre.
Hvis ikke, så afgøres det først på søndag, og slår vi FC Nordsjælland i Parken er mesterskabet også en kendsgerning. Uafgjort eller nederlag kan også være nok, afhængigt af hvor mange point FC Midtjylland ender med - og hvordan holdenes målscore ser ud i tilfælde af pointlighed.

>> Kampreferat og actionfotos fra Randers-kampen
Cornelius i Top 3
Med sit mål til 4-0 rykkede Andreas Cornelius på på en delt tredjeplads på alle tiders FCK-topscorerliste - han har nu lavet 68 mål, ligesom Todi Jónsson. Dame N'Doye fører stadig med 118 mål foran César Santin med 83.

Start-11'eren i går
For første gang i 16 kampe ændrede vi kun én plads i startopstillingen, idet Mohamed Elyounoussi erstattede karantæneramte Thomas Delaney.
Senest var fra FCM-hjemmekampen 23. februar til AaB-udekampen 2. marts, hvor Viktor Claesson startede i stedet for skadede Jordan Larsson.
Tidligere på foråret stillede vi én gang det samme hold to kampe i træk - premieren hjemme mod Heidenheim og udekampen i Randers fire dage senere: Ramaj - Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez - Larsson, Froholdt, Delaney, Robert - Mattsson, Claesson
Det var i øvrigt første gang i sæsonen, at vi startede med samme fireback-kæde i tre kampe i træk, dvs Huescas, Gabriel, Hatzidiakos og Lopez.
Sene udskiftninger
i går foretog vi de første udskiftninger i 71. minut, og det er det seneste i foråret. Sæsonens seneste var Hearts-kampen i december, hvor de første udskiftninger kom i 81. minut.
I foråret har vi tre gange skiftet ud i 1. halvleg på grund af skader (Robert ude mod AaB, Delaney ude mod Viborg og Meling ude mod FC Nordsjælland). Seks gange er den første udskiftning kommet fra 2. halvlegs start, og ellers har det typisk været efter 60-65 minutter.
Kaptajnen
Lukas Lerager bar anførerbindet fra start for fjerde gang i sæsonen, og det var første gang på udebane. I efteråret bar han det også hjemme mod Viborg, Basaksehir og Kolding.

Reaktion fra Randers
"Jeg står tilbage med, at der var niveauforskel på holdene. Det kan vi ikke løbe fra," sagde cheftræner Rasmus Bertelsen ifølge bold.dk.
"Det var svært at sætte vores pres. Det føltes lidt, som om de beholdt bolden, så længe de ville. Det var først, når de satte den på spil, at vi kunne komme lidt tæt på dem. De er bare vanvittigt dygtige og har også en kølig keeper, der gør, hvad det passer ham dernede."

Kampstatistik
