
Kampdag: FCK-Viborg FF
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Nævn mindst fire af de ni hold, vi har været i straffesparks-konkurrence mod i pokalen gennem tiderne.
2. Hvem debuterede Victor Froholdt mod?
3. Hvor mange af sidste sæsons pokalvindere kan du huske/gætte fra England, Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig?
4. Hvor mange pokalkampe tror du, vi har spillet siden 1992, dvs på 33 sæsoner: 128, 148 eller 168?
5. I 2005 hentede vi Michael Gravgaard i Viborg, men i hvilken klub spillede han, inden han kom til Viborg?

Mange omkring Gunnar Nu Hansens Plads
Hvis du ankommer til Parken fra Østerbrogade, skal du være opmærksom på, at der er mange mennesker i området.
Sparta bygger nemlig op til søndagens Copenhagen Marathon samt udleverer startnumre til deltagerne fra kl. 14-19, så sæt lidt ekstra tid af og vis hensyn - der er plads til os alle.
Viborg: "Alt at spille for"
"Der er alt at spille for," siger Viborg-keeper Lucas Lund til klubbens hjemmeside.
"Jeg synes, at vi leverede en god præstation mod dem i sidste uge, så vi tager til Parken med en stor tro på, at vi kan gøre det. Der er optimisme i truppen og vi glæder os helt vildt til en flot kulisse, hvor der også kommer stor opbakning fra vores fans."

Hatzidiakos: "Vi har ikke vundet noget endnu"
Resultaterne har været gode på det seneste, og glæden var naturligvis stor efter Derby-sejren, men Pantelis Hatzidiakos maner til ro og besindighed:
"Vi kan tage meget med fra Brøndby-kampen, det var en rigtig solid præstation, hvor vi holdt målet rent igen. Men vi skal blive ved med at arbejde hårdt, for vi har ikke vundet noget endnu, men vi ser frem til to den første af to meget vigtige kampe på tre dage foran en masse fans i Parken."
"1-0 er et godt udgangspunkt fra den første kamp, men vi ved også, at Viborg er et godt hold, der vil gøre alt hvad de kan for at komme i finalen, så vi kan bestemt ikke tage noget for givet."

Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Jesper Dahl og Martin Markus
Fjerde dommer: Aydin Uslu
VAR & A-VAR: Jakob A. Sundberg og Deniz Yurdakul
Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
TV
Du kan se kampen på Viaplay Sport News og Viaplay
Svar på kampdagsquiz
1. De ni hold + resultatet af str.konk:
Hobro (19.10.22) 5-3
FC Midtjylland (17.2.20) 5-6
Hillerød (25.09.19) 4-2
Randers (05.03.15) 5-4
Lyngby (12.11.08) 4-2
Thisted (20.09.06) 4-1
Slagelse (19.10.05) 4-3
AB (12.04.00) 4-5
Glostrup IF 32 (24.09.97) 4-2
2. IF Lyseng
3. Manchester United, Leverkusen, Athletic Bilbao, Juventus, PSG
4. 128 (ca. 3,9 kamp pr. sæson)
5. Randers Freja (Randers FC blev først etableret i 2003 ;-)
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, OPTA/StatsPerform, vff.dk)