
Torkil Fosdal, FCK.DK
Praktisk info om træningerne i Østrig
07/07 2023 19:55
De daglige træninger i Scheffau am Wilden Kaiser er åbne, så du er velkommen til at kigge forbi, hvis du alligevel er i området.
Træningsbanen hedder Fussballplatz Scheffau, og det er den eneste i byen, så den er ikke så svært at finde (heller ikke på Google Maps og andre korttjenester).
Der er indkørsel til banen fra Dorf (det hedder vejen...), og man kan overvære træningen fra den langside, som vender ud mod vejen.

Programmet er:
- Lørdag 8. juli - træning kl. 10.30 og 16 (eftermiddag kun løbetest)
- Søndag 9. juli - træning kl. 10.30 og 16
- Mandag 10. juli - træning kl. 10.30
- Onsdag 12. juli - træning kl. kl. 10.30
- Torsdag 13. juli - træning kl. kl. 10.30
Hver træning varer ca. fem kvarter. Til eftermiddagens træninger er nogle spillere måske i fitnesscentret, så det er ikke nødvendigvis alle, der er ude på træningsbanen hver gang.
Hvis der kommer ændringer i programmet, så opdaterer vi her i artiklen - og i kalenderen på fck.dk.