Stadig tre FCK'ere i landsholdstruppen

Sent i aften samles landsholdstruppen på Hotel Marina i Vedbæk. Her i F.C. København kan man glæde sig over, at såvel Thomas Rytter og Christian Poulsen som Niclas Jensen alle stadig er at finde i Morten Olsen trup til kampen mod Holland.

- Det er en dejlig opmundring efter det lidt skuffende resultat i weekenden. Det er dejligt med bekræftelse på at man kan være med hos de bedste i Danmark. Det giver noget at træne med landsholdet, da man kommer op i et ekstra gear, var Thomas Rytters kommentar til nyheden.