FCK Børnefodbold U7-U13 (KB Talent)
FCK Børnefodbold U7-U13 bygger på F.C. Københavns børne-træningsmetodikker og værdier.
Miljøet kendetegnes af forventninger, glæde og tryghed, som er grundlaget for børnenes udvikling.
Træningen udvikler seks områder: spilforståelse, teknik, koordination, mental styrke, life skills og udviklingsstrategi– alt sammen i en helhedsorienteret tilgang, hvor skole, fritid og familie inddrages.
Pædagogik
FC København Børnefodbold bygger på en pædagogisk model. Det pædagogisk arbejde er det vigtigste i mødet med børnene. Modellen bygger på de tre begreber: Resonans, Anerkendelse og positiv forstærkning.
Spillestil og træning
FCK’s fodboldfilosofi bygger på et kollektivt mindset med ansvar, initiativ og vedholdenhed i alle spillets faser. Træningen er aldersrelateret, sjov og udfordrende, ofte niveaudelt, og børnene træner 4-6 gange om ugen.
ATK+ Center
ATK+ Center er en del af træningsugen, hvor børnene træner med andre børn fra FCK´s partnerklubber.
Holdet
Holdene er præget af mangfoldighed og et åbent miljø, hvor nye dygtige spillere er velkomne. Justeringer af trup foregår gennem en åben dialog mellem ledere og familier.
Trænere
Trænerne er frivillige og deltidsansatte med pædagogisk eller idrætsfaglig baggrund og gennemgår FCK’s interne og DBU’s uddannelser. De planlægger ugentligt træningen i fællesskab.
Økonomi og ture
Forældre betaler kontingent, gebyr og udgifter til ture. Klubben tilstræber lige muligheder for alle, og der kan søges økonomisk støtte. Holdene deltager i 2–4 internationale og 2–4 nationale turneringer årligt med fokus på sportslig udvikling.