5-1-sejr i Future Cup-Derbyet
U19 vandt her til eftermiddag 5-1 over Brøndby IF i Future Cup efter 2-1 ved pausen.
Begge hold stillede med rene talenthold, og Frederik Petersen bragte os foran med et langskud efter bare seks minutter.
Siden var Brøndby mest på bolden, og fik ti minutter senere et straffespark, som Gustav Fritz dykkede godt ned og reddede ved sin venstre stolpe.
Lidt efter den halve time udnyttede Geovanni Vianney Ndjee en fejl i Brøndby-forsvaret til at bringe os foran 2-0, men inden pausen reducerede Tahir Cevher med et listigt skud fra kanten af feltet.
Vi skiftede fire spillere i pausen - se matchfacts nedenunder - og afgjorde reelt kampen med to hurtige mål i det første kvarter.
Først var Geovanni på pletten igen, og kort efter scorede Jamil Koch El-Rrani via indersiden af stolpen - efter flot forarbejde af Mustapha Nyassi, der trak ind i feltet med en tunnel på en Brøndby-forsvarer og spillede Jamil fri.
Geovanni fuldendte sit hattrick et lille kvarter før tid og sørgede for slutcifrene 5-1.
Tirsdag den 24. marts 2026, kl. 14.00 i Valby Idrætspark. Future Cup.
F.C. KØBENHAVN-BRØNDBY IF 5-1 (2-1)
6.: 1-0 Frederik Petersen
33.: 2-0 Geovanni Vianney Ndjee
39.: 2-1 Tahir Cevher
54.: 3-1 Geovanni Vianney Ndjee
58.: 4-1 Jamil Koch El-Rrani
77.: 5-1Geovanni Vianney Ndjee
Dommer: Svend Funder
FCK:
31 Gustav Fritz - 5 Mustapha Nyassi, 13 Sylvester Hildebrandt, 19 Aske Bang (46.: 29 Elias Villumsen), 3 Kyung-Hyun Lee - 25 Sheikh Jaw (46.: 24 Ishaq Holalam), 6 Frederik Petersen, 10 Ahmed Mouhoub (46.: 20 Jamil Koch El-Rrani), 14 Abdul Daramy (62.: 16 Sebastian Christensen) - 12 David Boison (46.: 23 Elvin Mehicic), 9 Geovanni Vianney Ndjee
Ikke benyttet: 21 Philip Thomsen
Brøndby IF:
Axel Wagner Mortensen - Julius Sonnenborg, Jonas Gretlund, Tristan Kweku, Mathias Schou (46.: Oliver Wettergren) - Sander Larsen (46.: Emil Morgan Larsen), Tahir Cevher (62.: Jakob Remark Wismann), Jonathan Agyekum - André Escobar, Anton Wepia Christiansen (81.: Nikolaj Johansen), Tobias Ekstrand (70.: Elias Larsen)