Scouting og rekruttering i FCK Børnefodbold



Vores rekrutteringsprocedurer
Vi opererer i fuld overensstemmelse med gældende regler for scouting og rekruttering samt DBU-cirkulære 130/2025 om klubskifter. Vores chefscouts er ansvarlige for scouting-afdelingen og har ledelsesmæssigt ansvar for tilknyttede scouts.

De rekrutteringsansvarlige står for den efterfølgende rekrutteringsproces, når scouting-organisationen har identificeret en interessant spiller. Scouting-organisationen skal udelukkende identificere interessante spillere, mens rekrutteringscheferne er ansvarlige for rekruttering af spilleren.

Beslutningen om at igangsætte en rekrutteringsproces af en spiller til Talentafdelingen sker i et samarbejde mellem

  1. Rekrutteringschefen på den pågældende årgang, og
  2. Talentchefen i KB Talent (U13 og nedefter).

Alle henvendelser sker på baggrund af grundig scouting af spilleren.

Kontakt til lokal klub for at rette henvendelse til spillere/forældre
Den rekrutteringsansvarlige er ansvarlig for at kontakte den afgivende fodboldklub med henblik på at invitere spilleren/forældre til rekrutteringsmøde.

Den rekrutteringsansvarlige er ansvarlig for rekrutteringsprocessen og for at kontakte den lokale klub og derefter spillere/forældre med henblik på prøvetræning og/eller klubskifte.

Efter at have sendt den pågældende klub en skriftlig henvendelse pr. mail, vil den rekrutteringsansvarlige tage drøftelse med den afgivende klub for at vurdere, om henvendelse til spiller/forældre er hensigtsmæssigt i forhold til spillerens situation.

Ved kontakt til forældre inviteres spillere og forældre til en rekrutteringssamtale, så vi kan uddybe vores interesse i spilleren. Her er repræsentanter fra den afgivende klub også velkommen.

Henvendelser fra spillere/forældre
Henvendelser fra eksterne spillere eller forældre skal ske til rekrutteringschefen for den relevante årgang. Dette kan ske via ovenstående e-mailadresser.

Kontakt via sociale medier
Det er på ingen måder tilladt for ansatte i Talentafdelingen at kontakte eksterne spillere eller spilleres forældre via sociale medier. Al kommunikation til eksterne spillere og klubber sker via processer beskrevet i ovenstående afsnit.

Kontaktpersoner

Chefscouts i FCK børnefodbold

Rasmus Anker – Chefscout og rekrutteringsansvarlig U12-U13
E-mail: rsa@fck.dk

Rasmus Hahnemann – Chefscout og rekrutteringsansvarlig U10-U11 & ansvarlig for ATK+
E-mail: raha@fck.dk

Cornelius Scheel Hjeds – Chefscout og ansvarlig for aktiviteter U6-U9
E-mail: cohj@fck.dk

Casper Kåre Hansen – Talentchef, piger/kvinder
E-mail: cakh@fck.dk