Kampreferat: Stadig nr. 2 i gruppen efter gigant-præstation i München

De to hold
Der var som sædvanlig fuldt hus på Allianz Arena, hvor Bayern hidtil havde vundet alle hjemmekampe i gruppespil siden 13/14-sæsonen på nær én mod Ajax.

Vi indledte med Grabara – Jelert, Vavro, Boilesen, Diks – Diogo, Falk, Lerager – Roony, Claesson, Elyounoussi, hvor både Falk og Diogo lå som defensive midt, og hvor de tre forreste lå meget tæt, når Bayern byggede op.

Bayern-truppen var ramt af sygdom og havde kun fem markspillere på bænken, men stillede som forventet stærkt op med kun få ændringer fra de seneste kampe.

Første chance tilfaldt Tel
Tuchels 11 udvalgte lagde ikke ud i Autobahn-tempo, så i den forrygende flotte kulisse var spillet ret begivenhedsløst i det første kvarter.

Man fik dog en første indikation af, hvordan kampbilledet ville udvikle sig med Bayern mest på bolden, men hvor det meste foregik mellem midterlinjen og vores straffesparksfelt.

Mathys Tel, matchvinderen fra Parken, havde deres første mulighed i 14. minut, da Thomas Müller snittede et indlæg videre i feltet, hvor den umarkerede Tel bankede bolden et stykke forbi det mål, som Grabara, Jelert og Vavro forsøgte at dække.

Kæmpe københavnsk mulighed
Ellers fortsatte kampbilledet uændret, og måske skulle vi i den periode have forsøgt lidt mere, end vi gjorde, men vi var godt med i kampen og spillede med stor disciplin og koncentration – og skabte en kæmpe chance i 27. minut.

Først spillede vi os fornemt ud af deres pres med en række gode afleveringer, inden Claesson fornemt snittede en Boilesen-fremlægning videre til Lerager, der løb helt fri i feltet. Presset af Upamecano stoppede han op og spillede i stedet Roony fri til skud, men han skruede bolden tæt forbi Manuel Neuers mål.

Lige 1. halvleg
Bayern svarede dog hurtigt igen med en stor chance, men Kamil Grabara afværgede Thomas Müllers hovedstød tæt under mål i 30. minut.

Og det var sådan set hvad de skabte i første halvleg. To afslutninger med et kvarters mellemrum kunne ikke tilfredsstille det kræsne og forvænte hjemmepublikum, som også i halvlegens sidste kvarter så meget lange perioder, hvor Bayern bare kørte bolden rundt. Hvis ikke rådvildt, så i hvert fald fantasiforladt, selv om der var tilløb til noget i vores felt i slutningen af halvlegen.

Det mest overraskende ved UEFAs data for 1. halvleg var, at Bayerns boldbesiddelse kun var 52-48, for det føltes som om, de havde bolden meget mere. Andre datakilder havde da også 55-45, men under alle omstændigheder en halvleg, som vi var mest tilfredse med.

Nærgående Diogo-forsøg
2. halvleg var kun fem sekunder gammel, da Manuel Neuer viste sine skills som ”ekstra sweeper” uden for feltet ved at banke bolden lige ind i ryggen på Claesson og derefter vinde luftduellen og afværge den potentielle katastrofe, som det havde været at give ham en skudchance mod det tomme mål.

To minutter senere skabte vi til gengæld selv en god chance, da Elyounoussi fornemt vendte rundt om to-tre tyskere nede på egen halvdel og sendte Diogo i løb ned mod feltet, hvor han skruede et fladt skud lige forbi Neuers mål.

Vi fortsatte den koncentrerede indsats med at holde dem fra chancer, og ti minutter efter pausen trak 300-kamps jubilaren Rasmus Falk et gult kort, da han ulovligt bremsede Thomas Müller på midten. Heller ikke det forhindrede dog Falk i at blive kåret til UEFA’s Man of the Match.

Bayern fortsatte det omstændelige spil på vores halvdel, og efterhånden var det vist ikke kun vores fans, der piftede hist og her på den store arena, der er vant til væsentligt mere aggressivt og underholdende spil fra deres sejrsvante stjerner.

Første af tre VAR-straffetjek
Efter en times spil sendte vi Óskarsson og Achouri ind for Claesson og Roony, og lidt efter ville Mathys Tel gerne have straffe, da han mente, at Falk havde generet ham i feltet, men det lignede nu mest, at Tel bare mistede balancen, da han afsluttede og sendte et skud himmelhøjt over Grabaras mål. Et VAR-tjek førte da heller ikke til noget straffe.

Kort efter blev han og to andre udskiftet med Leroy Sané, Serge Gnabry og Aleksandar Pavlovic, men heller ikke de tilførte Bayern-offensiven nævneværdig power og kreativitet.

Det havde Elias Achouri til gengæld i 67. minut, da han trak forbi to mand i feltet og afsluttede, men Neuer nåede ned til stolpen og reddede til hjørne.

Harry Kane havde scoret i 13 af sine 16 kampe i sæsonen, men en af de målløse var i Parken, og denne aften føjede han én mere til rækken. Han havde én enkelt farlig afslutning i hele kampen, da han i 68. minut skød hårdt og højt, men uden at Grabara havde de store problemer med at redde til hjørne.

Ommøblering i bagkæden
Efter 70 minutter signalerede Boilesen udskiftning, men ikke for noget alvorligt, og i stedet kom Ankersen ind som højre back, mens Jelert gik over i venstre, og Diks ind centralt med Vavro.

Samtidig fik Bayern et frispark uden for feltet, som Serge Gnabry skruede over mål, men det lignede, at Grabara snittede bolden, så man forstår godt, at Bayern-spillerne og fansene ville have hjørne.

Det var måske også den eneste lille detalje, som den franske dommer, Stéphanie Frappart, overså, for hun styrede kampen opmærksomt, myndigt og bestemt fra start til slut, hvilket hun fik flere anledninger til at vise.

Da vi tog hul på det sidste kvarter, kunne man godt forvente, at Bayern ville skrue op for blusset, for som bekendt vinder tyskerne jo ”altid” til sidst. Men vi var stadig godt med og havde en fin periode på 4-5 minutter, hvor vi havde bolden en del, ikke mindst efter en suveræn defensiv aktion af Achouri, der også på denne høje hylde gav flere prøver på sin speed, fart og teknik.

Men med ti minutter igen af den ordinære tid, pressede Bayern på, og Upamecano headede tæt forbi på et hjørne.

I 84. minut ville de igen have straffe, da Thomas Müller faldt i en duel med Ankersen under jagten på et Goretzka-indlæg, men Frappart så ikke noget ulovligt – og til højlydt utilfredshed fra Bayern-lejren gjorde de heller ikke i VAR-rummet.

Ufatteligt tæt på Elyounoussi-mål i tre forsøg
Da vi nærmede os det 90. minut, fik vi et hjørne fra venstre, som endte med en vanvittig trippelchance, der kunne have sat en sensationel stopper for Bayerns sejrsstime.

Diogo tog hjørnet kort til Achouri, og på hans indlæg til fjerneste stolpe headede Elyounoussi bolden ned mod det ene hjørne, hvor Neuer reddede fantastisk. Elyounoussi bankede returbolden lige på den liggende keeper inde på stregen, og i tredje forsøg stod Leon Goretzka i vejen og forhindrede nordmanden i at blive matchvinder.

Det er en sekvens, man længe vil tænke tilbage på, for selvfølgelig kunne Bayern have nået at udligne, men alligevel… tænk nu hvis!

 

VAR-straffedrama i tillæstiden
Dramaet var ikke forbi, for et par minutter inde i de fire minutters tillægstid, dømte Frappart straffe, da Franz Krätzig tæmmede en bold, som sprang op i armhulen på Ankersen.

Man skulle ikke tro, at skæbnen kunne være så ond (igen), men inden vi nåede at sende Kamil-karma i endeløse baner, så blev Frappart kaldt ud til VAR-skærmen, og minsandten om ikke hun omgjorde kendelsen. Hvilket da også virkede helt korrekt, men alligevel… sikken en afslutning!

Andreas Cornelius var gjort klar til at komme ind, hvis de nu havde scoret på straffesparket, men nu fik Oscar Højlund i stedet de sidste minutter af de i alt syv minutters tillægstid, hvor vi holdt flot stand.

Kan afgøre det selv
En sejr havde været perfekt, og den var virkelig ikke langt væk, men uafgjort var et godt resultat med tanke på, at Galatasaray og Man. United også spillede uafgjort, så vi stadig ligger nr. 2 i gruppen og selv kan afgøre det hele den 12. december i Parken.

Bizart nok kan vi også stadig ende sidst i gruppen, trods fem ekstraordinært flotte præstationer i de første fem kampe, men lad os nu bare nyde vores præstation et par dage. Man kan diskutere, om det var den største, men den er uden tvivl en af de største i klubbens historie.

Og tænk at sidde og ærgre sig lidt over, at vi kun fik det ene point i en Champions League-kamp på Allianz Arena! Det er der ikke mange europæiske hold, der får!