FCK TRÆNING i Fælledparken

FCK Træning i foråret 2023 er nu i salg

Nu har vi åbent for salg af pladser på FCK TRÆNING i foråret 2023.

Siden 2020 har vi tilbudt FCK TRÆNING, hvor piger og drenge kan træne en time om ugen på en fast ugedag. Det er tænkt som et supplement til træningen i egen klub, men man behøver faktisk ikke være medlem i en klub for at deltage i FCK TRÆNING.

Formålet med FCK TRÆNING er at tilbyde flere piger og drenge god fodboldtræning, og det er for spillere på alle niveauer i aldersgrupperne U7-U16 (dvs født i 2007-2016)

>> Læs mere om formål og indhold med FCK TRÆNING her.

Fra foråret 2023 foregår det ni steder i byen - og som noget nyt nu også i Slagelse:

  • Gentofte hos GVI
  • Gladsaxe hos IF Bytoften
  • Greve hos Greve Fodbold
  • Hellerup hos HIK
  • Herlev hos B.73
  • Slagelse hos Slagelse B&I
  • Sundby hos BK Hekla
  • Østerbro hos Østerbro IF og HB
  • samt en særlig FCK KEEPER-TRÆNING hos B1903 på Lyngbyvejen.

(OPDATERING: Hvidovre IF er udgået af den oprindelige plan - de tilmeldte kontaktes om omplacering til andre lokationer)

Pris
FCK TRÆNING koster 1.995 kr. for en halvsæson . ved gentegning dog kun 1.495 kr. Beløbet kan betales i rater.

Prisen inkluderer en FCK tøjpakke fra adidas med langærmet trøje, t-shirt, shorts og fodboldsokker.

Hvor og hvornår
Det er lidt forskelligt, hvornår vi træner de forskellige steder og for hvilke årgange, men alt det kan du se på denne side.

>> Find pladser på FCK Træning på billet.fck.dk


 

FCK TRÆNING forår 2023