Ugen der gik (36/2022)

U19 REDDEDE POINT I TILLÆGSTIDEN
U19’s sejrsstime stoppede lørdag eftermiddag i Esbjerg, hvor drengene kun fik det ene point efter at have været bagud 0-3.

I denne sæson skal uafgjorte U19-kampe, ligesom i U15- og U17-ligaerne, finde en vinder på straffespark, og vi brændte to af vores første tre forsøg, mens vestjyderne scorede på alle deres og dermed tjente et ekstra point til tabellen.

"Det var god læring i forhold til de krav, vi stiller til os selv i klubben," siger cheftræner Hjalte Nørregaard. "Vi kommer fra en fed kamp i Dortmund, hvor alle var helt oppe og ringe over sejren, og så skal vi over og omstille os til en tør og langsom kunstbane og et hold, der selvfølgelig er sat ekstra meget op til at møde mestrene og Youth League-deltagerne."

"Den omstillling havde drengene ikke prøvet før, og nogle personlige fejl spillede også ind i, at vi var bagud 0-3 lidt ind i 2. halvleg. Men så kom der en ordentlig regnbyge, og resten af kampen pressede vi dem hårdt, mens de bare prøvede at forsvare sig, og efterhånden fik vi udbytte af det og fik udlignet til sidst."

ESBJERG U19-F.C. KØBENHAVN U19 3-3 (2-0)
17.: 1-0 Niclas Vestby
27.: 2-0 Oliver Lykke Andreasen
48.: 3-0 Zamir Aliji
69.: 3-1 William Kaastrup
79.: 3-2 Emil Højlund, str.
90+3.: 3-3 Alexander Illum Simmelhack

Str.konk.: Emil Højlund skød over på det første, Alexander Illum Simmelhack scorede på det andet, og Thomas Jørgensen skød forbi på det tredje.

Den islandske kantspiller, Galdur Gudmundsson, fik U19-debut, da han kom på banen i 2. halvleg.

Startopstillingen: Samuel Andersen – Oliver Svendsen, Cornelius Olsson, Jacob Perelman (75.: Ethan Amundsen-Day), William Kaastrup – Támas Szücs (55.: Thomas Jørgensen), William Clem, Emil Højlund - Emil Rohd (75.: Galdur Gudmundsson), Alexander Illum Simmelhack, Emil Thor (55.: Noah Sahsah)

Ikke benyttet: Oscar Buur, Andreas Clasen

>> Se U19-stillingen her

Onsdag kl. 16 gælder det Sevilla FC i Youth League på Østerbro Stadion, hvor du kan købe billetter her - bemærk at man ikke kan købe billetter ved indgangen.

Næste U19-ligakamp er først lørdag den 1. oktober, kl. 12.30.

U19-holdfoto
U19-holdet, der indledte Youth League-kampen i Dortmund. Foto: Christian Boier, FCK.DK


U14, U15 og U17
De tre øvrige talenthold var ikke i kamp i weekenden.

På lørdag spiller U14 kl. 12 hjemme mod FC Nordsjælland, og U17 spiller lørdag kl. 14 hjemme mod Silkeborg, U15 skal først i kamp den 24. september hjemme mod Randers.


LANDSHOLDSOVERBLIK

U16-landsholdet spillede i sidste uge to venskabskampe mod Skotland i spanske San Pedro del Pinatar, og vi havde fem spillere med: Tobias Breum-Harild, Graham Ankamafio, Oliver Højer, Jonathan Moalem og Roberto Risnæs. (Desuden var den tidligere KB-talentspiller, Chidozie Obi med, han spiller nu på Arsenals akademi)

Onsdag den 7. september vandt Danmark 4-2. Tobias, Oliver (anf.) og Roberto startede inde, og Graham og Jonathan blev indskiftet i 2. halvleg.

Lørdag den 10. september vandt Skotland 1-0. Graham, Roberto og Jonathan startede inde, og Oliver kom ind i 2. halvleg.

U17-landsholdet skal spille to venskabskampe i Østrig den 21. og 24. september, og vi har
Cornelius Olsson, Victor Froholdt og Tristan Fynbo med i truppen.

U18-landsholdet skal til en miniturnering i Sverige og møde Norge den 24. september og enten Sverige eller Østrig den 27. september. Noah Sahsah, Oscar Højlund, Emil Højlund og Alexander Illum Simmelhack er med i den danske trup, og Ethan Amundsen-Day er med i den norske.

Opdateret: Emil Højlund har meldt afbud pga skade, og Aksel Halsgaard er også udtaget til truppen.

U19-landsholdet spiller EM-kval. i Hjørring med William Clem og Oliver Svendsen i truppen. Den 21.9 mod Georgien, den 24.9 mod Montenegro og den 27.9 mod England.

William Clem
William Clem har en U17- og seks U18-landskampe og kan nu få U19-landsholdsdebut. Foto: Christian Boier, FCK.DK

 

B1903-NEDERLAG
B1903 er stadig uden sejr i Københavnsserien efter et 1-3-nederlag til B1960 sidste torsdag. I aften gælder det Husum BK på udebane kl. 18.30 i Husumparken, og lørdag er der hjemmekamp kl. 14 mod Vigerslev BK.

KB-SEJR
KB's bedste seniorer vandt for anden gang af fire mulige, da de i søndags slog Østerbro IF 2 med 3-1 på KB's anlæg på mål af Andreas Caspersen, Jamal Masiko og Elias Linstrup Alkendi. Næste kamp er først søndag den 25. september, kl. 14 hjemme mod HB 2.

OLDBOYS SEJR OG NEDERLAG
KB/FCK's oldboys vandt sidste uge 4-0 over Frederiksholm på mål af Anders Torpegaard, Bajram Fetai, Niels-Peter Kjølbye og Søren Martinussen - og de havde lokket William Kvist til at snøre støvlerne og tage en tørn på den centrale midtbane.